Spil har grebet hele verden

JOHN, der er opvokset i Skotland, drømte engang om at vinde i lotteriet. Han siger: „Jeg købte en lotteriseddel hver uge. Lotterisedlen kostede ikke ret meget, men den gav mig håb om at vinde alt det jeg gik og ønskede mig.“

Kazushige, som bor i Japan, elskede hestevæddeløb. Han beretter: „At tage til væddeløbsbanen sammen med mine venner og spille var mægtig sjovt, og en gang imellem vandt jeg store pengesummer.“

Linda, der bor i Australien, fortæller: „Mit yndlingsspil var bingo. Denne vane kostede mig rundt regnet 250 kroner om ugen, men jeg elskede det sug i maven det gav mig at vinde.“

John, Kazushige og Linda betragtede hasardspil som en forholdsvis harmløs adspredelse. Sådan opfattes hasardspil af millioner af mennesker i hele verden. En gallupundersøgelse fra 1999 viser at to tredjedele af alle amerikanere billiger hasardspil. I 1998 brugte amerikanske spillere cirka 50 milliarder dollars (425 milliarder kroner) på legaliseret hasardspil — mere end det de tilsammen brugte på at gå i biografen, købe musik-cd’er, overvære sportsbegivenheder, gå i forlystelsesparker eller spille videospil.

En nyere undersøgelse viser at mere end 80 procent af Australiens befolkning i løbet af et år spillede mindst én gang, og 40 procent hver uge. Voksne australiere bruger i gennemsnit mere end 3000 kroner årligt på at spille, altså omtrent dobbelt så meget som europæere og amerikanere. Australierne er med andre ord verdens mest ivrige spillere.

Mange japanere er forfaldne til spil på pachinko-flippermaskiner og bruger årligt milliarder af kroner på spillet. I Brasilien spilles der for mindst 34 milliarder kroner om året; en stor del af pengene går til lotterisedler. Men brasilianerne er ikke de eneste der elsker lotteri. Tidsskriftet Public Gaming International siger at der ifølge en nylig optælling findes „306 lotterier fordelt på 102 lande“. Spil er virkelig noget som har grebet hele verden — og som efter nogles mening indebærer store fordele.

Sharon Sharp fra Public Gaming Research Institute siger at overskud fra lotterier mellem 1964 og 1999 i USA „udgjorde cirka 125 milliarder dollars (over 1 billion kroner) af statsindtægterne, og at den største del af dette beløb er tilflydt statskassen fra og med 1993“. Mange af disse penge var øremærkede til oplysningskampagner, nationalparker og udbygning af offentlige sportsfaciliteter. Desuden er mange mennesker beskæftiget i spilleindustrien — alene i Australien drejer det sig om rundt regnet 100.000 i over 7000 foretagender.

Fortalerne for legaliseret hasardspil hævder derfor at spil ikke kun er en form for adspredelse. Det skaber også arbejdspladser, giver skatteindtægter og forbedrer økonomien i områder der er ramt af lavkonjunktur.

Det er altså på sin plads at spørge: „Hvad galt er der ved at spille?“ Svaret på dette spørgsmål behandles i den efterfølgende artikel og vil måske ændre din holdning til spil.

[Illustration på side 3]

John

[Illustration på side 3]

Kazushige

[Illustration på side 3]

Linda

Hvad galt er der ved at spille?

„Omkring 290.000 australiere er problemspillere og taber tilsammen over 25 milliarder kroner om året. Dette er ikke alene katastrofalt for disse spillere, men også for den halvanden million mennesker som skønnes at være direkte berørt af konsekvenserne i form af økonomisk forlis, skilsmisse, selvmord eller tabt arbejdstid.“ — J. Howard, Australiens premierminister, 1999.

JOHN, der er nævnt i den foregående artikel, blev problemspiller.a Han flyttede til Australien, hvor han giftede sig med Linda, der også var spiller. Men Johns spilletrang blev stærkere. Han fortæller: „Fra at købe lotterisedler gik jeg over til at satse penge på heste og spille på kasinoer. Det endte med at jeg spillede næsten hver dag. Somme tider spillede jeg hele min løn op og havde intet tilovers til at betale afdrag på huset eller ernære familien med. Selv når jeg vandt en masse penge, blev jeg ved med at spille. Jeg blev bidt af spændingen ved at vinde.“

John er ikke et enkeltstående tilfælde. Hele samfund er tilsyneladende bidt af spilledjævelen. Tidsskriftet USA Today skriver at folks indsatser i legaliseret hasardspil i USA steg hele 3200 procent mellem 1976 og 1997.

„Før anså man hasardspil for at være et moralsk og samfundsmæssigt onde. I dag er det en almindeligt accepteret adspredelse,“ oplyser den canadiske avis The Globe and Mail. Avisen peger på en af grundene til denne ændring i den offentlige mening: „Holdningsændringen [blandt canadierne] er et direkte resultat af det der måske er den mest bekostelige og langvarige statsfinansierede reklamekampagne i Canadas historie.“ Hvad har markedsføringen af hasardspil medført?

Antallet af problemspillere vokser drastisk

Afdelingen for misbrugsforskning ved Harvard Medical School skønner at „7,5 millioner voksne amerikanere [i 1996] var problemspillere eller patologiske spillere“, og at yderligere „7,9 millioner af USA’s unge hørte til disse kategorier af spillere“.b Ovenstående tal figurerede i en rapport der blev forelagt den amerikanske kongres. Rapporten er udarbejdet af National Gambling Impact Study Commission (NGISC), en kommission der undersøger hvordan hasardspil påvirker det amerikanske samfund. Rapporten nævner at antallet af folk i USA der har problemer med spil, måske er betydelig højere end det fremgår af de tal man har.

Problemspil skønnes at have pålagt det amerikanske samfund en årlig udgift på milliarder af dollars som følge af omkostningerne ved svækket helbred, afskedigelser, arbejdsløshedsunderstøttelse og behandlingsprogrammer. Dette beløb røber dog intet om de menneskelige omkostninger problemspil indebærer for familie, venner og kolleger fordi spilleren begår tyveri, underslæb, vold i hjemmet, børnemisbrug eller, i værste fald, selvmord. En australsk undersøgelse viser at der for hver problemspiller kan være ti der bliver berørt af vedkommendes adfærd. En rapport fra USA’s National Research Council nævner at helt op til „50 procent af ægtefællerne og 10 procent af børnene til patologiske spillere har været udsat for mishandling“.

Et belastende miljø

Ligesom visse sygdomme kan problemspil tilsyneladende overføres fra forældre til børn. „Børn af ludomaner har en større risiko for at få forskellige laster såsom rygning, drikkeri og stofmisbrug og for selv at blive problemspillere eller patologiske spillere,“ hedder det i rapporten fra NGISC. Rapporten advarer også om at „teenagere der spiller hasard, er mere tilbøjelige til at blive problemspillere eller ludomaner end voksne“.

Dr. Howard J. Shaffer, der leder førnævnte afdeling for misbrugsforskning, siger: „Stadig mere tyder på at ulovligt spil blandt unge stiger i takt med muligheden for at spille legalt.“ Hvad angår ludomaners risiko for at misbruge internettet, tilføjer han: „Ligesom rygekokain har givet kokainbrugerne en ændret oplevelse af stoffet, tror jeg at elektronikken kommer til at ændre den måde spillerne oplever hasardspil på.“

Hasardspil fremstilles ofte som en harmløs adspredelse. Men teenagere kan blive lige så afhængige af spil som af narkotika, og det kan føre til en kriminel adfærd. Et rundspørge i Storbritannien viser at der blandt teenagere som spillede hasard, var „46 procent der stjal fra deres familie“ for at skaffe penge til deres last.

På trods af de ovennævnte kendsgerninger retfærdiggør en indflydelsesrig spillesammenslutning markedsføringen af hasardspil ved at sige: „Det store flertal af amerikanere der kan lide at spille, har ikke nogen problemer med det.“ Men selv hvis man ikke synes at hasardspil har en negativ virkning på ens økonomi eller helbred, må man spørge sig selv hvordan det påvirker én åndeligt. Er der gode grunde til at undgå hasardspil? Det vil vi se nærmere på i den følgende artikel.

[Fodnoter]

[Ramme på side 4, 5]

Er du i farezonen?

Ifølge American Psychiatric Association kan de kriterier der er nævnt på side 5, være en hjælp til at finde ud af om en person er patologisk spiller (også kaldt ludoman). De fleste sagkyndige er enige om at man er problemspiller hvis man viser tegn på flere af de følgende symptomer, og at man er i fare for at blive problemspiller hvis blot man har ét af dem.

Opslugthed Dine tanker kredser om spil — du ønsker at genopleve tidligere spilleforløb, du planlægger din næste indsats eller tænker på hvordan du kan skaffe penge at spille for.

Tilvænning Du er nødt til at spille med en stadig større indsats for at opnå den ønskede spænding.

Abstinenser Du er rastløs eller irritabel når du prøver på at nedtrappe eller holde op med spilleriet.

Flugt Du spiller for at flygte fra problemer eller for at fortrænge følelsen af afmagt, skyld, angst eller nedtrykthed.

„Chasing“ Efter at have tabt penge i spil vender du ofte tilbage for at vinde det du har tabt. Denne adfærd kaldes i USA for „chasing“.

Løgn Du lyver over for familie, terapeuter eller andre for at skjule omfanget af dit engagement i spil.

Tilbagefald Du har gjort gentagne mislykkede forsøg på at nedtrappe, styre eller holde helt op med spilleriet.

Kriminelle handlinger Du har begået kriminelle handlinger som for eksempel svindel, tyveri eller underslæb for at finansiere din last.

Arbejdsmæssig og social situation bragt i fare Du har på grund af din spilletrang mistet eller været lige ved at miste et venskab, et arbejde eller en uddannelses- eller jobmulighed.

Økonomisk støtte Du har måttet bede andre om at redde dig ud af en fortvivlet økonomisk situation der er opstået som følge af hasardspil.

[Kildeangivelse]

Kilde: National Opinion Research Center ved Chicagos universitet, Gemini Research og The Lewin Group.

[Ramme/illustration på side 7]

Det skjulte budskab

„At markedsføre lotterier . . . kan betragtes som en måde at påvirke folks værdinormer på, at lære dem at det er godt eller ligefrem gavnligt at spille hasard.“ Det siger forskere fra Duke University i USA i en rapport der er blevet forelagt National Gambling Impact Study Commission. Hvilken virkning har lotterireklamerne egentlig på samfundet? Rapporten siger: „Det er nok ikke overdrevet at sige at lotterireklamernes budskab — nemlig at ens succes er betinget af at man trækker det rigtige nummer — er skadeligt. Dette syge budskab kan få den ironiske virkning at statens indtægter efterhånden mindskes fordi den økonomiske vækst stagnerer. Hvis markedsføringen af lotteriet kvæler enhver motivation hos folk til at arbejde, spare op og investere i deres uddannelse, vil konsekvenserne heraf til sidst svække væksten i produktionen. At satse på et mirakel er i hvert fald ikke den opskrift på succes vi normalt lærer vores børn.“

[Ramme/illustration på side 8]

Hjemmet som spillekasino

For kun en brøkdel af hvad det koster at bygge nye spilleetablissementer, opretter spillesammenslutninger nu websteder der kan forvandle ethvert hjem med internetforbindelse til et kasino. Midt i 1990’erne var der på nettet omtrent 25 websteder med hasardspil. I 2001 var der over 1200, og indtægterne fra onlinehasard er fordoblet for hvert år. I 1997 indtjente onlinehasard over 2,5 milliarder kroner; i 1998 var tallet 5,5 milliarder kroner. I 2000 indtjente disse websteder 18,5 milliarder kroner, og i 2003 „forventes [dette tal] at være steget til næsten 55 milliarder,“ forlyder det fra Reuters Bureau.

[Illustration på side 6]

Til de menneskelige omkostninger ved problemspil hører at nogle familier ikke har penge til mad

[Illustration på side 7]

Blandt unge breder hasardspil sig i et alarmerende tempo

[Illustration på side 8]

Børn af ludomaner har en forhøjet risiko for selv at blive problemspillere

Lad dig ikke lokke af spil

„Det gik ikke ud over mit helbred at jeg spillede, og jeg havde altid styr på hvor mange penge jeg spillede for. Men okay, hver gang jeg spillede i lotteriet, valgte jeg de tal jeg betragtede som mine lykketal.“ — Linda.

MANGE spillere får efterhånden en urokkelig tro på lykketal eller lykkebringere. De mener måske ikke selv at deres overtro stikker særlig dybt, men har alligevel svært ved at ryste den af sig.

Nogle spillere beder endda til Gud om at han må hjælpe dem til at vinde et spil. Bibelen viser ikke desto mindre at Gud fordømmer dem der hævder at tilbede ham, men som „dækker bord for lykkeguden“. (Esajas 65:11) Gud afskyr skikke der fremmer en overtroisk tillid til heldet. Hasardspil fremmer i sagens natur en blind tillid til den såkaldte fru Fortuna.

Hasardspil fremmer også på skamløs vis kærligheden til penge. I vore dages stadig mere irreligiøse samfund er penge blevet en erstatningsgud, og hasardspil en populær måde at tilbede denne gud på. De imponerende kasinoer er vore dages katedraler, og vore dages trossætning er at griskhed er godt. Forskere har fundet ud af at det store flertal af kasinogæsterne ifølge eget udsagn ikke kommer der for adspredelsens eller atmosfærens skyld, men for at vinde „en virkelig stor sum penge“. Bibelen siger dog advarende: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:10.

I Første Korintherbrev 6:9,10 siger Bibelen ligeud: „Bliv ikke vildledt. Hverken . . . afgudsdyrkere . . . eller havesyge . . . skal arve Guds rige.“ Begærlighed er ikke kun en social sygdom, det er også en dødsensfarlig åndelig sygdom. Men den er ikke uhelbredelig.

De fik styrke til at forandre sig

„Jeg prøvede gentagne gange på at holde op med at spille,“ fortæller Kazushige, der er nævnt i den indledende artikel. „Jeg indså at det skadede familien at jeg spillede på væddeløbsbanen med mine venner. De penge jeg vandt, tabte jeg altid igen. Jeg spillede endda de penge væk som min kone havde sparet op til vores anden søns fødsel, og det endte med at jeg spillede for firmaets penge. Følgen var at jeg mistede min selvrespekt. Min kone græd tit og bønfaldt mig om at holde op med at spille, men jeg kunne simpelt hen ikke.“

Så begyndte Kazushige at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Han beretter: „Jo mere jeg læste i Bibelen, jo større tillid fik jeg til at der var en Gud, og at jeg ville have gavn af at lytte til ham. Jeg nåede til den konklusion at jeg med styrken fra Gud kunne holde op med at spille. Til min store forbløffelse har jeg ikke kun opgivet hasardspil, men også fået afsky for det. Nu skærer det mig i hjertet at tænke på den sorg jeg har forvoldt min familie ved at spille. Hvor er jeg taknemmelig mod Jehova for den hjælp han har givet mig til at frigøre mig fra min spilletrang og til at leve et meningsfyldt liv!“ — Hebræerne 4:12.

John, der også er nævnt i den indledende artikel, begyndte ligeledes at undersøge Bibelen. Han fortæller: „Mit studium af Bibelen hjalp mig til at tage min situation op til fornyet overvejelse. Nu gik det virkelig op for mig hvilken skade mit spilleri voldte min familie og mig selv. Jeg blev klar over at hasard fremmer en selvisk og begærlig indstilling hos folk — egenskaber som Jehova hader. Efterhånden som jeg fortsatte mit studium, gav min kærlighed til Jehova mig styrke til at frigøre mig for hasardspillet. Jeg var begyndt at spille fordi jeg drømte om at få et bedre liv. Nu da jeg har opgivet spilleriet og er en glad tjener for Jehova, er den drøm gået i opfyldelse.“

Johns kone, Linda, besluttede også at give afkald på hasardspil. „Det var ikke nemt,“ siger hun. „Men efter at min mand og jeg var begyndt at undersøge Bibelen med Jehovas Vidner, lærte jeg at fokusere på de mere vigtige ting i livet. Jeg lærte ikke kun at elske det som Gud elsker, men også at hade det som Gud hader, deriblandt alle former for havesyge. Ud over at have fået et mere meningsfyldt liv har jeg også fået flere penge til min rådighed.“ — Salme 97:10.

Ved at opdyrke et forhold til Jehova Gud kan også du få den nødvendige styrke og visdom til at undgå at blive lokket af hasardspil. På den måde kan du værne om din økonomiske, følelsesmæssige og åndelige velfærd, og du vil kunne glæde dig over selv at erfare sandheden i det der står i Ordsprogene 10:22: „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“

[Tekstcitat på side 11]

Begærlighed er ikke kun en social sygdom, det er også en dødsensfarlig åndelig sygdom

[Ramme/illustrationer på side 9]

Spil og det overnaturlige

I en rapport til National Gambling Impact Study Commission henviste forskere ved Duke University til sammenhængen mellem måden hvorpå der reklameres for hasard, og troen på det overnaturlige. I rapporten hedder det: „Mange [lotteri]reklamer er skamløst materialistiske . . . Dog er det ikke den slags materialisme der gør folk flittige og udholdende, men snarere en materialisme der får dem til at sætte deres lid til det overnaturlige, en der bunder i forhåbninger, drømme og overtro. Og enhver lotteridirektør véd at mange af de bedste kunder baserer deres satsninger på personlig overtro, astrologi, sandsigere og gamle ’drømmebøger’ med lister over numre der svarer til bestemte navne, datoer og drømme. I stedet for at fremhæve at alle numre har lige stor sandsynlighed for at blive udtrukket, og at man i visse former for totalisatorspil formindsker sit forventede udbytte ved at satse på populære numre, opmuntrer lotterierne spillerne til at vælge (og holde sig til) numre der betyder noget for dem personligt.“

[Illustrationerer på side 10]

’Min kærlighed til Jehova gav mig styrke til at frigøre mig for hasardspillet.’ — John

„Ud over at have fået et mere meningsfyldt liv har jeg også fået flere penge til min rådighed.“ — Linda

[Illustrationerer på side 10]

„Til min store forbløffelse har jeg ikke kun opgivet hasardspil, men også fået afsky for det.“ — Kazushige