På den anden side af Det Japanske Hav udviklede japanske havekunstnere deres egen stil, hvor form går forud for farve, og hvor hver enkelt genstand har sin bestemte plads. I et forsøg på at fastholde naturens æstetik og mangfoldighed på et begrænset område er gartneren meget omhyggelig når han placerer sine sten, og når han tilplanter og former sin have. Dette kommer især til udtryk inden for bonsaikunsten (bonsai betyder „plantet i en skål“) hvor et træ eller flere træer i miniaturestørrelse nænsomt betvinges og gives de ønskede former og proportioner.

Selv om den østerlandske have kan variere i stil fra dens vestlige modstykke, afspejler også den en længsel efter Paradiset. Wybe Kuitert, som er ekspert i japanske haver, siger for eksempel at gartnere under Heian-perioden (794-1185) forsøgte at skabe et indtryk af et „paradis på jorden“.

En klassisk have i Japan