-
„Templet“ og „høvdingen“ i dagVagttårnet – 1999 | 1. marts
-
-
3. Hvad minder loftshøjden og vægreliefferne i templets porte os om?
3 Forestil dig at vi er på rundvisning i det tempel som Ezekiel så i sit syn. Vi går op ad syv trin til en af de kæmpemæssige porte. Inde i porten kigger vi med ærefrygt op mod loftet, der er mere end 30 meter over os. Dette minder os om at man må opfylde nogle meget høje normer for at komme ind i Jehovas tilbedelsesordning. Lysstråler fra vinduerne rammer væggene med de udskårne palmetræer, der i Bibelen bruges som et billede på retskaffenhed. (Salme 92:12; Ezekiel 40:14, 16, 22) Dette hellige sted er forbeholdt dem der er moralsk og åndeligt retskafne. I harmoni med dette ønsker vi også at forblive retskafne så vores tilbedelse kan være antagelig for Jehova. — Salme 11:7.
4. Hvem får ikke lov at komme ind i templet, og hvad lærer vi af det?
4 Langs hver side af porten er der tre vagtrum. Vil vagtposterne lade os komme ind i templet? Jehova meddeler Ezekiel at ingen fremmed som er „uomskåren på hjerte“, må komme ind. (Ezekiel 40:10; 44:9) Hvad betyder det? At Gud kun anerkender tilbedere der elsker hans love og lever i overensstemmelse med dem. (Jeremias 4:4; Romerne 2:29) Han byder vedkommende velkommen i sit åndelige telt, sit tilbedelseshus. (Salme 15:1-5) Lige siden den rene tilbedelse blev genoprettet i 1919, har Jehovas jordiske organisation håndhævet og lidt efter lidt klarlagt hans morallove. De der har nægtet at følge dem, er ikke længere velkomne til at være sammen med hans folk. Den bibelske praksis at udelukke overtrædere der ikke angrer, har i dag tjent til at bevare tilbedelsen af Jehova ren. — 1 Korinther 5:13.
-
-
„Templet“ og „høvdingen“ i dagVagttårnet – 1999 | 1. marts
-
-
8. Hvem går gennem portene til den indre forgård, og hvad minder disse porte os om?
8 Mens vi går over den ydre forgård, ser vi at tre porte fører ind til den indre forgård. De indre porte ligger over for de ydre porte og har samme størrelse. (Ezekiel 40:6, 20, 23, 24, 27) Kun præsterne må komme ind i den indre forgård. De indre porte minder os om at de salvede må holde Guds normer og love, men de samme normer og love gælder for alle sande kristne.
-