-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1990 | 15. marts
-
-
Spørgsmål fra læserne
■ Lader Mattæus 7:13, 14 og Lukas 13:24 os formode at flertallet også efter opstandelsen vil afvise den sande tilbedelse?
Nej, disse vers støtter ikke den slutning. De drejer sig specielt om muligheden for at opnå liv i himlenes rige.
Jesu ord i Mattæus 7:13, 14 indgik i Bjergprædikenen. Han sagde her: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“
Mange af Jesu udtalelser ved denne lejlighed drejede sig specielt om himlenes rige. For eksempel indledte han med ordene: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ Han sagde også at de rene af hjertet ville „få Gud at se“, og at „himlenes rige“ tilhører dem der „er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld“. (Mattæus 5:3, 8, 10) Lidt efter fremsatte Jesus sine udtalelser om den brede vej der fører til undergangen og den trange vej der fører til livet, hvorpå han tilføjede: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ — Mattæus 7:13, 14, 21.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1990 | 15. marts
-
-
I begge tilfælde fremgår det således af sammenhængen at Jesu ord om at kun få befandt sig på den trange vej som fører til livet og frelsen, først og fremmest drejede sig om at opnå Guds godkendelse på det tidspunkt da Jesus fremholdt håbet om liv i himmelen. Af dem der hørte budskabet om sandheden og lærte hvad der krævedes af dem, var det forholdsvis få der tog imod det og viste sig trofaste. — Mattæus 22:14; 24:13; Johannes 6:60-66.
-