Under assyrisk og babylonisk herredømme. I slutningen af det 9. århundrede f.v.t. erklærede Jehova ved profeten Amos at han ville sende „ild“ mod Gazas mur til gengæld for at byens indbyggere havde overgivet „en hel skare landflygtige“ til edomitterne. (Am 1:6, 7) Skønt det ikke siges direkte, sigtes der øjensynlig til hebraiske fanger som filistrene havde taget ved røveriske indfald i Juda. — Jf. 2Kr 21:16, 17; Joel 3:4-6.

Ikke længe efter, omkring midten af det 8. århundrede f.v.t., begyndte Gaza at blive udsat for krigens „ild“. Ifølge assyriske annaler indtog Tiglat-Pileser III byen, men dens konge, Hanno, flygtede til Ægypten. (Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 283) Det ser ud til at Hanno kort tid efter var i stand til at vende tilbage til byen, for Sargon II hævder at have besejret både ham og den ægyptiske hær under Sib’e, som var allieret med ham. Sargon II hævder at han personligt tog Hanno til fange og førte ham bort i lænker. — Ancient Near Eastern Texts, s. 285.

På Jeremias’ tid blev Gaza besejret af Ægypten. (Jer 47:1) Før dette havde Jehova i et udsagn mod filistrene forudsagt at en ulykke ville ramme dem nordfra, blandt andet med det resultat at Gaza ville blive „raget skaldet“. (Jer 47:2-5; se også Jer 25:17, 20.) Andre passager i Jeremias’ Bog (1:14; 46:20) tyder på at de nævnte „vande“ fra „nord“ (47:2) sigter til de babyloniske hære. Kong Nebukadnezar af Babylon lagde i hvert fald området under sig (2Kg 24:1, 7), og kongen af Gaza omtales i babyloniske inskriptioner. (Ancient Near Eastern Texts, s. 308) Det ser derfor ud til at ordene „før Farao besejrede Gaza“ (Jer 47:1) blot er en tidsbestemmelse for udsagnet og ikke er direkte forbundet med den forudsagte dom „fra nord“ som derefter beskrives.

Ødelagt. Profeten Zefanias, der virkede samtidig med Jeremias, forkyndte en lignende dom fra Jehova: „Gaza vil blive forladt.“ (Zef 2:4) Og Zakarias, hvis profeti blev nedskrevet efter Babylons fald, henviste til fremtidige ulykker: „Gaza . . . vil få stærke veer.“ (Zak 9:5) Historien bekræfter at disse profetier er gået i opfyldelse. I sidste halvdel af det 4. århundrede f.v.t. indtog Alexander den Store byen efter en belejring der varede fem måneder (to måneder ifølge Jewish Antiquities, XI, 325 [viii, 4]). Mange af dens indbyggere blev dræbt, og de overlevende blev solgt som slaver. Over 200 år senere ødelagde jøden Alexander Jannæus byen fuldstændigt efter et års belejring. — Jewish Antiquities, XIII, 364 (xiii, 3).