9. Hvorfor er der ingen grund til at mene at Krønikebøgerne er skrevet på et senere tidspunkt?

⁹ Slægtsregistrene (1:1–9:44). Disse kapitler indeholder slægtsregistrene fra Adam og frem til Zerubbabels slægt. (1:1; 3:19-24) I mange oversættelser føres Zerubbabels slægt frem til det tiende led. Eftersom han vendte tilbage til Jerusalem i 537 f.v.t., har der ikke været tilstrækkelig tid til at så mange slægtled kunne være født i 460 f.v.t., da Ezra øjensynlig fuldførte nedskrivningen. Den hebraiske tekst er imidlertid ufuldstændig i dette afsnit, og det kan ikke helt afgøres hvordan mange af de nævnte mænd var beslægtede med Zerubbabel. Der er derfor ingen grund til at mene at Krønikebøgerne er skrevet senere, som nogle antager.

10. (a) Hvilke slægtled opregnes først? (b) Hvilket slægtsregister følger ved begyndelsen af det andet kapitel? (c) Hvilke andre registre nævnes, og hvad fører de os frem til?

¹⁰ Først nævnes de ti slægtled fra Adam til Noa og derefter de ti næste slægtled frem til Abraham. Navnene på Abrahams sønner og deres efterkommere og Esaus og Se’irs efterkommere, der levede i Se’irs bjergland, og de første af Edoms konger er optegnet. Fra det andet kapitel beskæftiger beretningen sig imidlertid med Israels eller Jakobs efterkommere. Slægtslinjen føres først gennem Juda og derfra ti slægtled frem til David. (2:1-14) De øvrige stammers slægter opregnes også, med en særlig omtale af Levis stamme og ypperstepræsterne. Fortegnelsen slutter med slægtsregisteret over Benjamins stamme, som fører os frem til kong Saul, en benjaminit, og med ham begynder så den historiske beretning i egentlig forstand. Undertiden kan det se ud til at der er modsigelser mellem Ezras slægtsregistre og andre afsnit i Bibelen. Vi må imidlertid huske på at visse personer også var kendt under andre navne og at stavemåden af nogle navne kan have forandret sig i tidens løb, blandt andet ved ændringer i sproget. En omhyggelig undersøgelse fjerner de fleste vanskeligheder.

11. Giv eksempler på nyttige ekstraoplysninger der er flettet ind i slægtsregistrene.

¹¹ I sine slægtsregistre indfletter Ezra hist og her stumper af historiske og geografiske oplysninger der tjener til at klargøre visse ting og til at minde om noget betydningsfuldt. Da Ezra for eksempel nævner Rubens efterkommere, tilføjer han en betydningsfuld lille oplysning: „Israels førstefødtes, Rubens, sønner — for han var den førstefødte; men fordi han vanhelligede sin faders leje, blev hans førstefødselsret givet til Israels søn Josefs sønner, så han ikke skulle indføres i slægtsregisteret som den der havde førstefødselsretten. For Juda var den mægtigste blandt sine brødre, og den der skulle være fører skulle komme fra ham; men førstefødselsretten tilhørte Josef.“ (5:1, 2) Meget bliver forklaret med disse få ord. Endvidere er det kun i Krønikebøgerne vi får at vide at Joab, Amasa og Abisjaj alle var nevøer af David, og det hjælper os til at forstå de forskellige begivenheder i forbindelse med dem. — 2:16, 17.

Nøjagtige slægtsregistre var nødvendige for at sikre at kun personer der var berettiget dertil tjente som præster, og også for at stadfæste stammernes arvelodder hvorfra præsteskabet fik sit underhold. Med henblik på Jehovas profetier om Riget var det også nødvendigt at have en klar og pålidelig fortegnelse over Judas og Davids slægtslinje.