Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvad betyder Kristi nærværelse for dig?
    Vagttårnet – 2008 | 15. februar
    • Den generation der ser tegnet

      10, 11. (a) Hvilken forklaring har tidligere været givet på udtrykket „denne generation“ i Mattæus 24:34? (b) Hvordan har Jesu disciple uden tvivl forstået udtrykket?

      10 Dette blad har tidligere forklaret at i det første århundrede betød udtrykket „denne generation“ i Mattæus 24:34 „samtidens generation af jøder uden tro“.b Den forklaring syntes rimelig, for alle de andre steder i Bibelen hvor Jesus bruger udtrykket „generation“, har det en negativ betydning, og i de fleste tilfælde bruger Jesus det sammen med et negativt tillægsord, som for eksempel „ond“. (Matt. 12:39; 17:17; Mark. 8:38) Derfor mente man at Jesus i den nutidige opfyldelse sigtede til den onde „generation“ af mennesker uden tro som ville se både de begivenheder der ville kendetegne „afslutningen på tingenes ordning“ (synteʹleia), og enden (teʹlos) på den.

      11 Det er rigtigt at da Jesus brugte ordet „generation“ negativt, talte han til eller om de onde mennesker på hans tid. Men gjaldt det nødvendigvis udtalelsen i Mattæus 24:34? Vi husker at det var fire af Jesu disciple der henvendte sig til ham „da de var for sig selv“. (Matt. 24:3) Eftersom Jesus ikke brugte noget negativt tillægsord da han talte til dem om „denne generation“, ville de uden tvivl have forstået det sådan at de og de øvrige disciple hørte til den „generation“ der ikke ville forsvinde „før alt dette [var sket]“.

      12. Hvad viser sammenhængen med hensyn til dem Jesus sigtede til med udtrykket „denne generation“?

      12 Hvordan kommer vi til denne konklusion? Ved nøje at studere sammenhængen. Som der står i Mattæus 24:32, 33, sagde Jesus: „Men lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren.“ (Jævnfør Markus 13:28-30; Lukas 21:30-32). Derefter læser vi i Mattæus 24:34: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“

      13, 14. Hvorfor kan vi sige at den „generation“ Jesus sigtede til, må have været hans disciple?

      13 Jesus sagde at det var hans disciple, de som snart skulle salves med hellig ånd, der skulle kunne drage visse slutninger når de så „alt dette“. Det må derfor være disciplene Jesus har tænkt på da han sagde: „Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“

      14 Til forskel fra dem der ikke havde tro, ville Jesu disciple ikke alene se tegnet, men de ville også forstå betydningen af det. De ville ’lære’ af de forskellige dele af tegnet og ’vide’ hvad de betød. De ville forstå at „han er nær for døren“. Selvom både jøder som ikke havde tro, og troende salvede kristne så en begrænset opfyldelse af Jesu ord i det første århundrede, var det kun hans salvede disciple dengang der kunne lære af begivenhederne, altså forstå den virkelige betydning af dem.

      15. (a) Hvem udgør i dag den „generation“ Jesus sigtede til? (b) Hvorfor kan man ikke beregne den nøjagtige længde af „denne generation“? (Se rammen på side 25).

      15 De som ikke har nogen forståelse i åndelig henseende i dag, mener ikke at tegnet på Jesu nærværelse er særlig iøjnefaldende. De mener at alt er som det altid har været. (2 Pet. 3:4) Kristi trofaste salvede brødre, vor tids Johannesskare, har derimod set tegnet som var det et lynglimt, og forstået hvad det betyder. Som skare betragtet udgør disse salvede den nutidige „generation“ af samtidige som ikke vil forsvinde „før alt dette sker“.c Det tyder på at nogle som er Kristi salvede brødre, stadig vil være i live på jorden når den forudsagte store trængsel begynder.

  • Hvad betyder Kristi nærværelse for dig?
    Vagttårnet – 2008 | 15. februar
    • c Det ser ud til at den tidsperiode hvori „denne generation“ lever, svarer til den periode som det første syn i Åbenbaringens Bog spænder over. (Åb. 1:10–3:22) Opfyldelsen af dette syn på Herrens dag strækker sig fra 1914 og indtil den sidste af de trofaste salvede dør og bliver oprejst. — Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!, side 24, paragraf 4.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del