Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Lad dit rige komme“
    Guds rige hersker!
    • 16 „Denne generation.“ Tænkte Jesus på ikketroende mennesker? Nej. Husk hvem han talte til. Jesus fremsatte denne profeti for nogle få apostle som ’kom hen til ham da de var for sig selv’. (Matt. 24:3) Ikke længe efter denne begivenhed ville de blive salvet med hellig ånd. Læg også mærke til sammenhængen. Før Jesus omtalte „denne generation“, sagde han: „Lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren.“ Det var Jesu salvede disciple — ikke folk uden tro — der ville se de ting Jesus havde forudsagt, og være opmærksomme på deres betydning, nemlig at han var „nær for døren“. Da Jesus talte om „denne generation“, var det altså sine salvede disciple han havde i tanke.

      GENERATION

      (Matt. 24:32-34)

      Jesus fortalte at Riget ville komme efter at „denne generation“ havde været vidne til opfyldelsen af det tegn han havde profeteret om (Se paragraf 17 og 18)

      Tidslinje for “denne generation” fra Jesu profeti i Mattæus 24:32-34

      1. GRUPPE: Salvede som så tegnet begynde at få sin opfyldelse i 1914

      2. GRUPPE: Salvede som har levet samtidig med den første gruppe; nogle af dem vil leve længe nok til at se begyndelsen af den store trængsel

      17. Hvad mente Jesus med ordet „generation“ og udtrykket „alt dette“?

      17 „Skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ Hvordan vil disse ord gå i opfyldelse? For at besvare det spørgsmål må vi have kendskab til to ting: hvad Jesus mente med „generation“ og „alt dette“. I Bibelen refererer ordet „generation“ ofte til mennesker af forskellig alder hvis levetid overlapper hinanden i en vis periode. Den tid en generation varer, er ikke meget lang, og den får en afslutning. (2 Mos. 1:6) Udtrykket „alt dette“ omfatter alle de fænomener Jesus havde forudsagt ville indtræffe under hans nærværelse, fra den begyndte i 1914 og til kulminationen af den i ’den store trængsel’. — Matt. 24:21.

      18, 19. Hvordan skal vi tilsyneladende forstå udtrykket „denne generation“, og hvad kan vi derfor konkludere?

      18 Hvordan skal vi så forstå Jesu udtalelse om „denne generation“? Generationen består af to grupper af salvede hvis levetid overlapper hinanden — først en gruppe som var vidne til at tegnet begyndte at få sin opfyldelse i 1914, og dernæst en gruppe som i en periode levede samtidig med den første gruppe. Nogle af dem der hører til den anden gruppe, vil leve længe nok til at se begyndelsen af den kommende trængsel. Eftersom disse to salvede gruppers levetid overlapper hinanden i en periode, udgør de én generation.c

  • „Lad dit rige komme“
    Guds rige hersker!
    • c Hvis en kristen er blevet salvet efter at den sidste af de salvede som hørte til den første gruppe, er død — altså den gruppe der så en „begyndelse til veer“ i 1914 — hører vedkommende ikke til „denne generation“. — Matt. 24:8.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del