Den genetiske revolution

Genforskningen har medvirket til at der er opstået en lukrativ ny industri der kaldes bioteknologi. Som navnet antyder, forener den biologi og moderne teknologi ved hjælp af forskellige teknikker, eksempelvis gensplejsning. Nogle af de nye bioteknologiske virksomheder har specialiseret sig i landbrug og arbejder intenst på at få patent på frø som giver et stort udbytte, er modstandsdygtige over for sygdom, tørke og frost, og som begrænser behovet for skadelige kemikalier. Hvis man kunne nå disse mål, ville det være til stor gavn. Men nogle har udtrykt bekymring over gensplejsede afgrøder.

„I naturen opstår genetisk diversitet inden for visse grænser,“ siger bogen Genetic Engineering, Food, and Our Environment. „Man kan krydse to forskellige roser, men man kan ikke krydse en rose med en kartoffel. . . . Gensplejsningsteknikken, derimod, gør det muligt at tage gener fra én art og indsætte dem i en anden for at overføre en ønsket egenskab. Man kan fra en arktisk fisk (eksempelvis flynderen) tage et gen der fører til produktionen af et stof som forhindrer frysning, og indsætte det i en kartoffel eller et jordbær så de kan tåle frost. Det er nu muligt at modificere planter med gener fra bakterier, virus, insekter, dyr og mennesker.“a Ved hjælp af bioteknologi er det faktisk muligt at bryde den genetiske artsbarriere.

Ligesom den grønne revolution bidrager det som nogle kalder den genetiske revolution, til genetisk ensartethed. Nogle mener endog at problemet forværres eftersom arvelighedsforskere kan gøre brug af blandt andet kloning og vævskulturteknikker og på den måde producere planter der er genetisk nøjagtige kopier af hinanden. Der er derfor stadig bekymring over at biodiversiteten bliver udhulet. Genmodificerede planter giver også anledning til andre overvejelser, som for eksempel hvilken virkning de kan have på os og på miljøet. Videnskabsskribenten Jeremy Rifkin siger: „Vi styrter hovedkulds ind i en ny tid med bioteknologi i landbruget og har store forhåbninger, få restriktioner og stort set ingen anelse om hvad det vil ende med.“b

Men muligheden for at ændre livsformer på det genetiske plan er en potentiel guldgrube, og derfor er kapløbet om at patentere nye frø og andre gensplejsede organismer i fuld gang.