Noget andet der truede sikkerheden, var Tysklands Schlieffenplan, opkaldt efter den tidligere tyske generalfeltmarskal Alfred von Schlieffen. Planen, som indbefattede et hurtigt førsteangreb, blev udarbejdet fordi man formodede at Tyskland måtte kæmpe mod både Frankrig og Rusland. Målet var at opnå en hurtig sejr over Frankrig mens Rusland langsomt mobiliserede, og derefter at angribe Rusland. „Da først [Schlieffen]planen var iværksat, garanterede systemet med de militære alliancer næsten med sikkerhed at der ville blive storkrig i Europa,“ siger World Book Encyclopedia.

Zaren forsøgte at forsikre kejseren om at han ikke havde planer om at invadere Tyskland. Alligevel satte den russiske mobilisering de tyske krigsplaner i højt gear, og den 31. juli iværksatte tyskerne Schlieffenplanen, de erklærede krig mod Rusland den 1. august og mod Frankrig to dage senere. Da tyskernes krigsplan indbefattede at de ville marchere gennem Belgien, advarede Storbritannien om at man ville erklære krig mod Tyskland hvis Belgiens neutralitet blev krænket. Den 4. marts krydsede tyske tropper grænsen til Belgien. Terningerne var kastet.