Søster Ulrike Krolop siger: “Jeg kan huske hvor stor glæde det gav mig at studere et emne i dybden. Min mand var et godt eksempel. Hver gang vi fik et nyt nummer af Vagttårnet, lagde han alt andet til side og gav sig til at studere det.”

Og Ulrike husker: “Den første forkynder der kom til min mands familie og fortalte dem om sandheden, havde stadig sin fangedragt fra koncentrationslejren på! Han var begyndt at forkynde lige med det samme.”

“I de udbombede byer var der frygtelige boligforhold,” bemærker Ulrike. Mange boede i huse der simpelthen var ruiner! Hvordan fandt forkynderne frem til folk? Ulrike, hvis familie kom med i sandheden efter krigen, husker: “Vi kiggede efter hvor der var lys fra en lampe eller skorstensrøg fra et komfur.”