⁵ Senere denne sidste aften, da Jesus gik ud til Getsemane Have sammen med de 11 trofaste apostle, blev hans tålmodighed sat på prøve endnu en gang. Da han var kommet ind i haven, efterlod han de otte af apostlene mens han tog Peter, Jakob og Johannes med sig længere ind i haven. „Min sjæl er dybt bedrøvet, ja til døden,“ sagde han. „Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.“ Han gik lidt længere væk og begyndte at bede inderligt. Da han havde bedt længe, vendte han tilbage til de tre apostle. Og hvad fandt han? På dette tidspunkt hvor han stod over for sin største prøve, var de faldet i søvn! Men bebrejdede han dem fordi de ikke havde kunnet holde sig vågne? Nej, han formanede dem tålmodigt. Hans venlige ord viste at han forstod deres svaghed og det pres de havde været udsat for.a „Ånden er naturligvis ivrig,“ sagde han, „men kødet er svagt.“ Jesus blev ved med at bære over med dem den aften, også da han kom og fandt dem sovende, ikke én, men to gange til. — Mattæus 26:36-46.