Der bringes „en gave til Jehova“

12, 13. Hvordan ville mange „brødre“ blive ’bragt’ til Jerusalem efter 537 f.v.t.?

¹² Efter at Jerusalem var blevet genopbygget, ville de jøder som fandtes spredt rundt om, langt fra deres hjemland, se hen til byen med dens genindsatte præsteskab som center for ren tilbedelse. Mange ville rejse langt for at komme til de årlige højtider. Esajas skriver under inspiration: „’De skal bringe alle jeres brødre fra alle nationerne som en gave til Jehova, på heste og i vogne og i overdækkede transportvogne og på muldyr og på hurtige hunkameler, op til mit hellige bjerg, Jerusalem,’ har Jehova sagt, ’ligesom når Israels sønner bringer gaven i et rent kar til Jehovas hus. Og også af dem vil jeg tage nogle til præsterne, til levitterne.’“ — Esajas 66:20, 21.

¹³ Nogle af disse „brødre fra alle nationerne“ var til stede i Jerusalem på Pinsedagen da den hellige ånd blev udgydt over Jesu disciple. Beretningen lyder: „I Jerusalem boede der jøder, gudfrygtige mænd, fra enhver nation under himmelen.“ (Apostelgerninger 2:5) De var kommet til Jerusalem for at tilbede efter jødisk skik, men da de hørte den gode nyhed om Jesus Kristus, fik mange tro på ham og blev døbt.

14, 15. (a) Hvordan indsamlede salvede kristne flere af deres åndelige „brødre“ efter den første verdenskrig, og hvordan blev disse bragt som ’en gave i et rent kar’? (b) På hvilken måde tog Jehova „nogle til præsterne“? (c) Nævn eksempler på hvordan salvede kristne tog del i indsamlingen af deres åndelige brødre. (Se rammen på denne side.)

¹⁴ Får denne profeti en opfyldelse i vor tid? Ja. Efter den første verdenskrig forstod Jehovas salvede tjenere ud fra Skrifterne at Guds rige var blevet oprettet i himmelen i 1914. Ved et omhyggeligt bibelstudium kom de til klarhed over at der var flere rigsarvinger, „brødre“, der skulle indsamles. Med alle mulige transportmidler rejste uforfærdede forkyndere til „jordens fjerneste egne“ for at søge efter mulige medlemmer af den salvede rest, og når man havde fundet dem — de fleste af dem i kristenhedens kirkesamfund — blev de bragt som en gave til Jehova. — Apostelgerninger 1:8.

¹⁵ De salvede som blev indsamlet i disse første år, forventede ikke at Jehova tog imod dem som de var før de fik kendskab til Bibelens sandheder. De tog skridt til at rense sig åndeligt og moralsk så de kunne blive bragt som ’en gave i et rent kar’, eller, som apostelen Paulus udtrykker det, blive fremstillet som „en ren jomfru for Messias“. (2 Korinther 11:2) Ud over at de måtte befri sig for religiøse vildfarelser, måtte de også lære hvordan man forholder sig neutral i denne verdens politiske anliggender. I 1931, da Jehovas tjenere var blevet renset i en antagelig grad, skænkede Jehova dem i sin godhed det privilegium at bære hans navn som Jehovas Vidner. (Esajas 43:10-12) Men hvordan tog Jehova „nogle til præsterne“? Det gjorde han ved at de blev indlemmet i „et kongeligt præsteskab, en hellig nation“, der bragte Gud lovprisningsofre. — 1 Peter 2:9; Esajas 54:1; Hebræerne 13:15.

[Ramme på side 409]

Salvede fra alle nationer som gaver til Jehova

I 1920 forlod Juan Muñiz De Forenede Stater for at rejse til Spanien, hvorefter han rejste til Argentina og organiserede menigheder af salvede brødre og søstre. I 1923 begyndte sandhedens lys at skinne i Vestafrika da missionæren William R. Brown (kaldet Bibel-Brown) tog fat på at forkynde budskabet om Riget i Sierra Leone, Ghana, Liberia, Gambia og Nigeria. Samme år rejste canadieren George Young til Brasilien og derefter til Argentina, Costa Rica, Panama og Venezuela, ja endog Sovjetunionen. Omtrent på samme tid sejlede Edwin Skinner fra England til Indien, hvor han arbejdede trofast i høstarbejdet i mange år.