11. Hvilke to kategorier af ofre bragte Israels ypperstepræst, og hvilke formål tjente de?

¹¹ „Enhver ypperstepræst er jo indsat til at frembære både offergaver og slagtofre,“ skrev apostelen Paulus. (Hebræerne 8:3) Læg mærke til at Paulus inddeler de ofre som ypperstepræsten i fortidens Israel bragte, i to kategorier, nemlig „offergaver“ og „slagtofre“, eller „slagtofre for synder“. (Hebræerne 5:1) Normalt giver man gaver som et udtryk for hengivenhed og værdsættelse og for at opdyrke venskab og opnå gunst eller godkendelse. (1 Mosebog 32:20; Ordsprogene 18:16) Mange af de ofre som Moseloven foreskrev, kan således betragtes som „gaver“ der blev givet til Gud for at opnå hans godkendelse og gunst.b

13. Beskriv de ofre der blev bragt frivilligt som gaver til Gud.

¹³ Blandt de ofre der blev bragt frivilligt som gaver eller for at nærme sig Gud og opnå hans gunst, var brændofrene, kornofrene og fællesskabsofrene. Nogle forskere mener at det hebraiske ord for „brændoffer“ betyder „et opstigningsoffer“ eller „et opstigende offer“. Dette er meget betegnende, for når man bragte et brændoffer, blev det slagtede dyr brændt på alteret, og en sød eller formildende duft steg op mod himmelen til Gud. Det særlige ved brændofrene var at hele dyret blev ofret til Gud efter at dets blod var blevet slynget mod alteret, hele vejen rundt. Præsterne skulle „bringe det hele som røgoffer på alteret, som et brændoffer, et ildoffer til en formildende duft for Jehova“. — 3 Mosebog 1:3, 4, 9; 1 Mosebog 8:21.

14. Hvordan blev kornofferet frembåret?

¹⁴ Kornofferet beskrives i Tredje Mosebog, kapitel 2. Det var et frivilligt offer bestående af fint mel, som regel fugtet med olie og tilsat virak. „Præsten skal deraf tage en håndfuld af dets fine mel og olie samt al dets virak; og han skal bringe det som røgoffer på alteret som en repræsentativ del deraf, som et ildoffer til en formildende duft for Jehova.“ (3 Mosebog 2:2) Virak var en af ingredienserne i den hellige røgelse der blev brændt på røgelsesalteret i teltboligen og templet. (2 Mosebog 30:34-36) Det var åbenbart dette kong David havde i tanke da han sagde: „Måtte min bøn beredes som røgelse for dit ansigt, mine løftede hænder som aftenkornofferet.“ — Salme 141:2.

15. Hvad var formålet med fællesskabsofferet?

¹⁵ Et andet frivilligt offer var fællesskabsofferet, der beskrives i Tredje Mosebog, kapitel 3. Navnet kan også gengives med „et slagtoffer af fredsofre“. På hebraisk ligger der langt mere i ordet „fred“ end blot det at være fri for krig eller uro. „I Bibelen betyder det dette, og desuden den tilstand eller det forhold at have fred med Gud, såvel som velstand, glæde og lykke,“ siges der i bogen Studies in the Mosaic Institutions. Man bragte derfor ikke fællesskabsofre for at opnå fred med Gud, som om man ville formilde ham, men for at udtrykke taknemmelighed og glæde over den velsignede tilstand af fred med Gud som nydes af dem der har hans behag. Præsterne og den der frembar offeret, spiste offeret i fællesskab efter at blodet og fedtet var blevet ofret til Jehova. (3 Mosebog 3:17; 7:16-21; 19:5-8) På en smuk, symbolsk måde indtog den ofrende og præsterne et måltid sammen med Jehova Gud, hvilket var et udtryk for det fredelige forhold mellem dem.