Beherskelse af åndens gaver. De der havde åndens gaver, var øjensynlig kun i stand til at bruge dem når Jehovas ånd virkede på dem i forbindelse med gaven. Da Paulus boede i Cæsarea hos Filip, der „havde fire døtre, jomfruer, som profeterede“, blev hans forestående arrestation således ikke forudsagt af en af disse døtre, men af Agabus, en profet der var kommet fra Judæa. (Apg 21:8-11) Ved et menighedsmøde kunne en profet få en åbenbaring mens en anden talte. De der havde åndens gaver, kunne dog beherske disse mens Guds ånd var over dem; de kunne således vente med at tale til der var lejlighed til det. Profeteren, tungetale og oversættelse kunne derfor foregå på ordnet vis i menigheden, til alles opbyggelse. — 1Kor 14:26-33.

„Profeteren“. Gaven til at profetere var en større gave end tungetalen, for den opbyggede menigheden. Desuden hjalp den ikketroende til at erkende at Gud virkelig var iblandt de kristne. (1Kor 14:3-5, 24, 25) Alle i den kristne menighed kunne tale om opfyldelsen af de nedskrevne profetier i Guds ord, men de der havde den mirakuløse gave at kunne profetere, kunne, som for eksempel Agabus, forudsige fremtidige begivenheder. — Apg 2:17, 18; 11:27, 28; se PROFET (Profeter i De Kristne Græske Skrifter); PROFETI.