’Overflod af velgørenhed’

Hvorom alting er, skrev Paulus i sit andet brev til korintherne: „Nu, brødre, gør vi jer opmærksomme på den ufortjente godhed fra Gud som er blevet skænket Makedoniens menigheder, så deres overflod af glæde og deres dybe fattigdom under en stor prøve med megen trængsel har fået deres gavmildheds rigdom til at strømme over. For efter evne, ja, jeg vidner, over evne gav de, idet de på eget initiativ blev ved med meget indtrængende at bede os om at måtte øve velgørenhed og få en andel i hjælpen til de hellige. Og det ikke blot som vi havde håbet, nej, først gav de sig selv til Herren og til os ved Guds vilje. Dette har fået os til at opmuntre Titus til at fuldende dette samme velgørenhedsarbejde fra jeres side, ligesom han også har været den der påbegyndte det iblandt jer. Ja, ligesom I har overflod af alt, af tro og ord og kundskab og al alvor og iver og af denne vor kærlighed til jer, måtte I da også have en overflod af denne velgørenhed.“ — 2 Korinther 8:1-7.

De selvopofrende makedonieres eksempel gav korintherne stof til eftertanke. Korinth var kendt for sin legendariske rigdom, luksus og handel. Selv om nogle af brødrene måske har haft små kår, har menigheden som et hele uden tvivl været bedre stillet end de makedoniske brødre med „deres dybe fattigdom“. Alligevel havde makedonierne givet „over evne“. De behøvede ingen opfordringer, men ’bad’ ligefrem ’indtrængende’ Paulus om at måtte bidrage til indsamlingen! Dette vidnede om at de kristne i Makedonien ’gav sig selv til Herren [i uforbeholden indvielse] og til os [Paulus og hans rejsefæller]’, idet de adlød deres teokratiske anvisninger.

En overgang manglede Paulus imidlertid til dagen og vejen, og dette kom de fattige brødre i Filippi for øre. Paulus skrev til korintherne: „Andre menigheder har jeg udplyndret ved at tage imod forplejning for at kunne tjene jer; og da jeg var nærværende hos jer og jeg kom i nød, lå jeg ikke en eneste til byrde, for brødrene der kom fra Makedonien [åbenbart Filippi] afhjalp rigeligt min mangel. Ja, på enhver måde har jeg holdt mig fra og vil fortsat holde mig fra at ligge jer til byrde.“ — 2 Korinther 11:8, 9; jævnfør Filipperbrevet 4:15, 16.

Paulus sagde ganske vist at han ikke ville „tage imod forplejning“ fra korintherne. Men da han og hans rejsefæller afslog at tage imod den filippiske kvinde Lydias gæstfrihed ’pressede hun dem ligefrem’. (Apostelgerninger 16:15)

Korintherne bestod tilsyneladende prøven, for nogen tid efter skrev Paulus: „De der er i Makedonien og Achaia [hvor Korinth lå] har nemlig besluttet i fællesskab at give et bidrag til de fattige blandt de hellige i Jerusalem.“ — Romerne 15:26.