Halvdelen af de millioner af lymfocytter der hvert minut bliver produceret i knoglemarven føres til brisselen, en lille kirtel bag brystbenet, hvor de bliver specialiseret som T-lymfocytter. Herom siger bogen The Body Victorious: „De lymfocytter der går på brisselens forsvarsakademi er hjælper-, undertrykker- og dræberceller, som kaldes T-lymfocytter. De er nogle af de mest betydningsfulde af immunforsvarets væbnede styrker.“

Som en hjælp til at forstå hvor meget immunsystemet egentlig udretter, har en artikel i National Geographic for juni 1986 indgående beskæftiget sig med den opgave som brisselen må løse. Der stod: „Efterhånden som T-lymfocytterne modnes i brisselen, lærer én for eksempel at genkende antigenerne på hepatitisvirus, en anden lærer at identificere en stamme af influenzaantigener, en tredje lærer at opspore rhinovirus 14 [en forkølelsesvirus] og så videre.“ Efter at have omtalt „den kolossale opgave som brisselen står over for“, nævner artiklen at der i naturen findes „flere hundrede millioner forskellige former for antigener. For hvert eneste af disse må brisselen mobilisere en deling T-lymfocytter der kan genkende dem. . . . Brisselen udkommanderer i millionvis af T-lymfocytter. Selv om kun nogle få kan genkende et bestemt antigen, er den kollektive rekognosceringshær stor nok til at identificere den næsten uendelige variation af de naturligt forekommende antigener.“