I betragtning af det vi ved, kan vi da forvente at menneskeheden som et hele vender fuldstændig om for at skåne vores smukke jord — og dermed livet på den? Hvad mere er, hvis menneskelige aktiviteter forårsager global opvarmning, har vi måske kun år, ikke århundreder, til at foretage de nødvendige forandringer. Og sådanne forandringer vil i sidste ende indebære at vi omgående må gøre noget ved hovedårsagen til Jordens problemer — begærlighed, egeninteresse, uvidenhed, inkompetente regeringsledere og ligegyldighed. Er udsigten til noget sådant realistisk eller blot ønsketænkning? Hvis det sidstnævnte er tilfældet, er vi da uden håb? Det spørgsmål vil blive behandlet i næste artikel.

International Herald Tribune rapporterer at Frankrig, et af de lande i verden der er mest afhængig af kernekraft, hvert år bruger op mod 19 milliarder kubikmeter vand for at nedkøle sine reaktorer. Under varmebølgen i 2003 kunne det varme vand som de franske reaktorer normalt afgiver, have hævet temperaturen i floderne til et miljøskadeligt niveau. Derfor måtte man lukke nogle af kraftværkerne ned. Denne situation forventes at blive værre hvis temperaturen stiger globalt.

„Vi er nødt til at løse problemet med klimaforandringen hvis vi skal have kernekraft,“ sagde atomkraftingeniør David Lochbaum fra Sammenslutningen af Bekymrede Forskere.

Hvem afhænger Jordens fremtid af?

„DEN GLOBALE OPVARMNING er den største prøve menneskeheden nogen sinde er blevet sat på,“ stod der i National Geographic i oktober 2007. Vi kan kun løse dette problem „hvis vi handler hurtigt og beslutsomt — og med en modenhed vi sjældent har udvist som samfund eller art,“ sagde bladet.

Er menneskeheden parat til sådanne drastiske ændringer? Der er mange modarbejdende faktorer: ligegyldighed, begærlighed, uvidenhed, kapitalinteresser, jagten på rigdom i udviklingslandene og den almindelige holdning som millioner har, at alt skal forblive som det plejer, fordi de ønsker at bevare en livsstil hvor energiforbruget er højt.

En af Guds profeter i fortiden giver os en realistisk vurdering af vores evne til at løse problemer af etisk, social og regeringsmæssig art. Han skriver: „Menneskets vej [står ikke] til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Menneskehedens tragiske historie understøtter disse ord. Og skønt vi i dag har erhvervet os en betydningsfuld viden inden for videnskab og teknologi, er vi stillet over for trusler der hidtil har været utænkelige. Så hvor sikkert er det at morgendagen vil blive bedre?

Det er sandt at der er blevet talt meget om hvad man kan gøre ved klimaændringer og andre skadelige forandringer, men indtil nu er der ikke blevet gjort meget. Hvordan reagerede nationerne for eksempel i 2007 da Nordvestpassagen for første gang var farbar? En lederartikel i bladet New Scientist giver svaret: „Med en upassende kamp om at gøre krav på en bid af den blotlagte kontinentalsokkel så de [kunne] bore efter mere olie og gas.“