4. Hvordan begyndte Guds venskab med Abram ifølge Bibelen?

⁴ Abram, som han oprindelig hed, voksede op i „kaldæernes Ur“. Mens han boede der viste Jehova Gud sig for ham og sagde: „Rejs bort fra dit land og fra dine slægtninge og fra din faders hus til det land som jeg vil vise dig; og jeg vil gøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig og jeg vil gøre dit navn stort; og vær en velsignelse. Og jeg vil velsigne dem der velsigner dig, og den der nedkalder ondt over dig vil jeg forbande, og ved dig skal alle jordens slægter velsigne sig.“ — 1 Mosebog 12:1-3; 15:7; Apostelgerninger 7:2, 3.

5. (a) Hvordan må Guds løfte have berørt Abram? (b) Hvordan reagerede Abram på løftet?

⁵ Det må have været en stor udfordring for Abram at adlyde dette bud — han måtte forlade sine behagelige omgivelser og sine slægtninge for at leve langt borte i et fremmed land. Men Guds kærlige løfte talte stærkt til Abrams hjerte. Han var gammel og barnløs, hans kone var ufrugtbar, og det syntes uundgåeligt at hans navn snart ville blive glemt. Gud lovede det modsatte: „en stor nation“ skulle udgå fra ham. Guds løfte indeholdt desuden en god nyhed for hele menneskeheden, for det pegede frem til en tid da alle jordens slægter skulle velsignes. (Galaterne 3:8) Abram troede på Jehovas løfte og forlod Ur, en højtudviklet by.

Sikem ligger i en frodig dal mellem de to bjergkæder som krones af Ebals og Garizims bjerge. Det er blevet kaldt „det hellige lands paradis“. Her viste Jehova sig igen for Abram og sagde: „Dit afkom giver jeg dette land.“ — 1 Mosebog 12:5-7.