-
Vor tids vantro — er der grund til at søge mere?Menneskets søgen efter Gud
-
-
16. (a) Nævn nogle grundlæggende konstanter i naturlovene. (b) Hvad ville der ske hvis værdien af disse konstanter blev ændret bare en ubetydelighed? (c) Hvilken slutning har en fysikprofessor draget med hensyn til universet og vor eksistens?
16 Et fængslende faktum ved disse love er at de bygger på visse faktorer som må have en nøje fastsat værdi for at universet som vi kender det, skal kunne eksistere. Nogle af disse grundlæggende konstanter er protonets elektriske ladning, visse elementarpartiklers masse og Newtons universelle gravitationskonstant, der almindeligvis betegnes med bogstavet G. Professor Davies siger videre om dette: „Selv bittesmå variationer i nogle af disse værdier ville medføre drastiske forandringer i universets udseende. Freeman Dyson har for eksempel gjort opmærksom på at hvis kraften mellem nukleonerne (protonerne og neutronerne) blot var nogle få procent stærkere, ville universet være uden brint. Stjerner som solen, for ikke at nævne vandet, ville ikke kunne eksistere. Livet, i hvert fald som vi kender det, ville være umuligt. Brandon Carter har vist at langt mindre forandringer i G ville gøre alle stjerner til blå kæmper eller røde dværge, med lige så alvorlige følger for livet.“ Davies drager derfor denne slutning: „I så fald er det tænkeligt at der kun findes ét muligt univers. Hvis det er tilfældet, er det en bemærkelsesværdig tanke at vor egen eksistens som bevidste væsener er en uundgåelig konsekvens af logik.“ — Kursiveret af os.
17. (a) Hvad fremgår tydeligt af den lovmæssighed og hensigt der afspejles i universet? (b) Hvordan bliver dette bekræftet i Bibelen?
17 Hvad kan vi udlede af alt dette? For det første at eftersom universet bliver styret af love, må der være en intelligent lovgiver som har udformet eller fastsat lovene. Og for det andet at eftersom de love der styrer universet synes at være lavet med henblik på liv og med henblik på de forhold der kræves for at livet kan opretholdes, må der være en hensigt bag. Lovmæssighed og hensigt — det er ikke noget der kendetegner blinde kræfters spil, men tværtimod noget der må kendetegne en intelligent Skaber.
-
-
Vor tids vantro — er der grund til at søge mere?Menneskets søgen efter Gud
-
-
[Diagram/illustration på side 337]
Livet og universet ville ikke kunne eksistere hvis visse faktorer afveg blot en ubetydelighed
[Diagram]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
BRINTATOMETS BESTANDDELE
Elektronskal
Proton + Kerne
ELEKTRON
-