Og hvor var det hjertevarmende at sidde sammen med brødre fra Tjekkoslovakiet, Ungarn, Østtyskland, Sovjetunionen, Jugoslavien og andre lande, som tidligere ikke havde haft mulighed for at mødes med så mange trosfæller på én gang.

En besøgende fra Sovjetunionen sagde: „Vi har i mange år ventet på denne dag, og nu er vi her til dette internationale stævne. Det er vanskeligt for os helt at fatte det alt sammen. Det er som en drøm. Det er umuligt at finde ord for alt det vi har set og hørt. Da vi så det kolossale, skålformede stadion fyldt med mennesker og hørte musikken, kunne vi ikke holde tårerne tilbage. Og da vi alle stod helt stille, forenede i bøn, gav det os nærmest kuldegysninger af bevægelse. Det var på én gang højtideligt og forenende. Dette stævne i Warszawa er så stor og enestående en oplevelse at kun den nye verden vil kunne overgå det. Vi vil aldrig glemme disse vidunderlige dage. Og frem for alt går vores tak og pris til Skaberen, Jehova Gud!“

Man regnede med at 140.000 fra 22 lande ville overvære disse åndelige fester. Men den samlede tilhørerskare nåede op på 166.518, og flere lande end først antaget var repræsenteret.

I to uger fra og med den 28. juli summede lufthavnen i Warszawa af travlhed, idet vore polske brødre hver dag tog imod stævnedeltagere fra alle dele af Europa samt fra Japan og Nordamerika. Nogle af de besøgende brødre havde rejst over 11.000 kilometer, hovedsagelig med tog, i seks dage og seks nætter. Der kom brødre fra Sibirien, Kazakhstan, Kaukasus, de baltiske lande og Ukraine. De havde ikke mistet deres gode humør trods ferietidens forsinkelser og andre genvordigheder undervejs, men frydede sig over at komme sammen til dette åndelige festmåltid.

Ifølge det officielle polske rejsebureau, Orbis, udgjorde vore delegerede fra Vesteuropa, Japan og Nordamerika den største enkelte gruppe udenlandske kongresdeltagere nogen sinde i Polen. Brødrenes gode adfærd og vores velfungerende organisation gjorde et stort indtryk på bureauets medarbejdere.

De polske stævnearrangører satte stor pris på de polske myndigheders samarbejde. Såvel i lufthavnen som på banegårde og busstationer mødte de stor velvilje og hjælpsomhed hos de ansvarlige og deres medarbejdere.

Tolv tusind boede på hotel i stævnebyerne, mens de lokale brødre sørgede for logi til over 60.000 i private hjem, i rigssale, i sovesale indrettet i skoler, og i telte. En menighed med 86 forkyndere indlogerede mere end 500. En menighed med 146 forkyndere i en af Warszawas vestlige forstæder husede 1276 delegerede.

Fredag morgen ved hvert stævnes begyndelse var der en tæt trafik af stævnedeltagere i retning mod stadion. Glade og snakkende ankom brødrene til stadion i overfyldte sporvogne, i lejede busser eller med særtog. Overalt så man de karakteristiske reversmærker.

Ved alle tre stævner var der særlige sektioner for de udenlandske delegerede. Fra flere lande kom der store grupper — især fra Tjekkoslovakiet. Også fra Sovjetunionen kom der mange, som var på besøg hos venner og slægtninge i Polen.