-
Umælende sten fortæller deres historieVågn op! – 1987 | 8. februar
-
-
Hovedtemplet
I nærheden af udgravningerne ligger undergrundsstationen Zocalo. Her kan man se en miniaturemodel af hovedtemplet som man mener det har set ud. Det var pyramideformet med to tårnlignende bygninger på toppen. Som hovedsæde for aztekernes tilbedelse lå det omkranset af andre templer på Tenochtitláns centrale plads. Her blev aztekernes vigtigste guder tilbedt, nemlig krigsguden Huitzilopochtli og regnguden Tláloc.
Da spanierne kom var Tenochtitlán en ø i en dal fyldt med søer. Parallelt med gaderne løb der kanaler hvor der blev transporteret varer i chalupas, der betyder små både. Dette bliver beskrevet for os af Salvador Toscana i hans bog med titlen Cuauhtemoc: „Den store plads med hovedtemplet optog den midterste del af øen, og Cortés tilføjer ’at der ikke findes noget menneskeligt sprog der kan beskrive dets storhed og pragt. Det var så stort at der kunne bygges boliger til 500 mennesker inden for dets område. Pladsen bestod af adskillige pyramider til tilbedelse, et område til boldspil, præsteboliger, hovedskalsrækker (tzompantlis) og templer lavet af udhuggede sten og vellugtende cedertræ. Foruden alt dette var der den 30 meter høje hovedtempelpyramide til ære for sol- og krigsguden, Huitzilopochtli, med 116 trin som førte op til toppen og som dominerede øen’.“
-
-
Umælende sten fortæller deres historieVågn op! – 1987 | 8. februar
-
-
Man kan dog ikke lade være med at gyse når man ser på offerstenen foran Huitzilopochtlis bedesal. Det var på denne flade sten at ofrene blev lagt med ansigtet opad, rede til at få hjertet revet ud og ofret til guderne.
En anden sten, der forestiller en statue af gudinden Coyolxauhqui, afslører et andet aspekt ved aztekernes religion. Man sagde at Coyolxauhqui var Huitzilopochtlis søster som han slog ihjel og skar i stykker. Denne flade skulptur fremstiller hende uden lemmer og med hovedet skåret af ved brystet. Aztekerne havde åbenbart ingen skrupler ved at tilbede en sønderlemmet gudinde.
Sammenligninger mellem nyt og gammelt
Bibellæsere er ikke ukendte med at menneskeofring har været praktiseret som en del af falsk gudsdyrkelse. Både kana’anæerne og de frafaldne israelitter ofrede deres børn til dæmonguder. (2 Kongebog 23:10; Jeremias 32:35) Aztekerne praktiserede også børneofringer. Dette kan man læse om i bogen El Templo Mayor: „Resterne af ofrede børn blev fundet i en af disse [grave] sammen med fremstillinger af regnguden. Mon dette var et særligt offer på grund af hungersnød?“
På side 219 i den samme bog tilføjes der: „Fray Juan de Torquemada beretter om dette i bogen Monarquía Indiana (Indiansk monarki): ’Børnene blev ført frem til offerpladsen i smukke klæder og anbragt på transportable platforme eller bårer der var rigt udsmykket med blomster og fjer og som blev båret på skuldrene af præster eller tempeltjenere. Andre gik dansende og syngende foran dem mens nogle spillede på musikinstrumenter. På den måde blev de ført til den plads hvor de skulle ofres og overgives til dæmonguden.’“
Som et fingerpeg om yderligere ligheder mellem aztekernes religion og religionerne i den gamle verden kan det siges at guden Tláloc også var en frugtbarhedsgud. Et af de største altre var viet til ham. I templet er der også afbildet to store slanger, eftersom slangen blev betragtet som et frugtbarhedssymbol. Mange af fortidens hedenske religioner i den gamle verden har på lignende måde en frugtbarhedsgud, og slangen var et udbredt religiøst symbol. Det er også interessant at man antog at Huitzilopochtli var født til Coatlicue, og denne modergudinde blev senere kaldt „moder til alle guderne“.
-
-
Umælende sten fortæller deres historieVågn op! – 1987 | 8. februar
-
-
[Illustration på side 23]
Gudinden Coatlicue
[Kildeangivelse]
Det nationale Institut for Antropologi og Historie, Mexico
[Illustration på side 24]
Gudinden Coyolxauhqui
[Kildeangivelse]
Det nationale Institut for Antropologi og Historie, Mexico
-