Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Nebo
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
    • 4. En gud som ifølge profeten Esajas skulle ydmyges ved Babylons fald. (Es 46:1, 2) Nebo blev tilbedt i både Babylonien og Assyrien. Han identificeredes med planeten Merkur og blev betragtet som søn af Marduk og Sarpanitu og som Tashmetus gemal. Hans tilbedere opfattede ham som visdommens og lærdommens gud, „den gud der er i besiddelse af viden“, „den der hører fra det fjerne“, „den der underviser“ og „skrivegriffelens herre“. — The Seven Great Monarchies of the Ancient Eastern World af G. Rawlinson, 1885, bd. I, s. 91; Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 450.

      Denne guddoms store betydning ses af at babylonierkongen Nabonid omtaler Nebo som „forvalteren af hele den øvre og nedre verden der forlænger mit liv“ og som den der „øger mit herredømme(s varighed)“. Nabonid gav udtryk for at det var Nebo der havde lagt „det rette scepter, den retmæssige herskerstav, der (alene) sikrer landets udvidelse“, i hans hænder. (Ancient Near Eastern Texts, s. 310) Et andet vidnesbyrd om Nebos betydning i den babyloniske religion er at en form af navnet forekommer i navnene på de babyloniske konger Nebukadnezar, Nabopalassar og Nabonid samt i Nebuzar-Adan (2Kg 25:8) og måske i Abed-Nego. — Da 1:7.

      Nebo forbindes hovedsagelig med oldtidsbyen Borsippa (nutidens Birs eller Birs-Nimrud), nær Babylon. Om foråret, på hver nytårsdag, blev Nebos billede ført i hellig procession fra Borsippa til Babylon. Derefter, når gudebilledet blev bragt tilbage til helligdommen i Borsippa, blev billedet af Marduk (der også blev kaldt ved sin titel Bel [Herre]) båret en del af vejen sammen med Nebos billede. Det var derfor yderst passende at Esajas’ profeti specielt omtalte Bels og Nebos vanærende skæbne ved Babylons fald. — Es 46:1, 2.

  • Nebukadnezar
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
    • Dybt religiøs. Nebukadnezar må have været yderst religiøs, for han byggede og udsmykkede templer for et stort antal babyloniske guder. Især hengav han sig til dyrkelsen af Babylons hovedgud, Marduk, som han tilskrev sine militære sejre. Trofæer fra krigene, heriblandt de hellige kar fra Jehovas tempel, blev åbenbart anbragt i Marduks (Merodaks) tempel. (Ezr 1:7; 5:14) I en af Nebukadnezars indskrifter hedder det: „Til din ære, o ophøjede MERODAK, har jeg bygget et hus. . . . Måtte tribut i overflod fra nationernes og alle folkeslagenes konger tilflyde det.“ — Records of the Past: Assyrian and Egyptian Monuments, London 1875, bd. V, s. 135.

      Den guldbilledstøtte som Nebukadnezar lod opstille på Durasletten, var muligvis viet til Marduk og skulle fremme religiøs enhed i riget.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del