Men da kejserfamilien forenede nationen i det syvende århundrede e.v.t., blev denne families solgudinde, Amaterasu Omikami, ophøjet til national guddom og den centrale skikkelse blandt shintoguderne. (Se side 191.)

[Ramme på side 191]

Solgudinden i shintomyterne

Shintomyterne fortæller at guden Izanagi engang for længe siden „vaskede sit venstre øje og derved fødte den store gudinde Amaterasu, solgudinden“. Senere kom Susanoo, havsletternes gud, og skræmte Amaterasu, så hun „gemte sig i en klippegrotte i himmelen og lukkede indgangen med en kampesten. Verden blev styrtet ud i mørke“. Guderne lagde derfor en plan for at få Amaterasu ud af grotten. De samlede galende haner som varslede daggry, og lavede et stort spejl. De hængte smykker og tøjstrimler på sakakitræerne. Så begyndte gudinden Ama no Uzume at danse og tromme med fødderne på et kar. Under den vilde dans rev hun klæderne af sig, og guderne brast i latter. Al denne aktivitet vakte Amaterasus nysgerrighed, og hun kiggede ud og fik øje på sig selv i spejlet. Spejlbilledet fik hende ud af grotten, og kraftens gud greb hende da i hånden og førte hende helt ud i det fri. „Hermed blev verden atter oplyst af solgudindens stråler.“ — New Larousse Encyclopedia of Mythology. — Jævnfør Første Mosebog 1:3-5, 14-19; Salme 74:16, 17; 104:19-23.