• ’I skal juble evigt over det jeg skaber’
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)

    • Man stoler på „lykkeguden“

      13, 14. Hvilke afguderiske skikke viser at Guds folk har forladt Jehova, og hvad vil der ske med dem som følge heraf?

      13 Esajas’ profeti vender nu tilbage til dem der har forladt Jehova og er gået over til at dyrke afguder. Profetien siger: „Men det er jer der forlader Jehova, jer der glemmer mit hellige bjerg, jer der dækker bord for lykkeguden og jer der skænker blandet vin for skæbneguden.“ (Esajas 65:11) Ved at dække bord med mad og drikke for „lykkeguden“ og „skæbneguden“ har de frafaldne jøder antaget de hedenske folkeslags afguderiske skikke.b Hvad vil der blive af dem der overtroisk stoler på disse guder?

      14 Jehova advarer dem direkte: „Jeg har bestemt jer til sværdet, og I kommer alle sammen til at knæle for at blive slagtet; for jeg kaldte, men I svarede ikke; jeg talte, men I hørte ikke efter; og I blev ved med at gøre hvad der var ondt i mine øjne, og det som jeg ikke fandt behag i, det valgte I.“ (Esajas 65:12) Med et ordspil på det hebraiske udtryk for skæbneguden („bestemmelsens gud“, fodnote i studieudgaven) siger Jehova at de der tilbeder denne falske gud, vil være ’bestemt til sværdet’, det vil sige til udryddelse. Jehova har gang på gang gennem sine profeter opfordret dem til at omvende sig, men de har ignoreret ham og genstridigt valgt at gøre det der var ondt i hans øjne. Hvilken foragt for Gud! Som en opfyldelse af Guds advarsel vil nationen opleve en stor katastrofe. Den kom i 607 f.v.t. da Jehova tillod at babylonierne ødelagde Jerusalem og templet. Da kunne „lykkeguden“ ikke beskytte sine tilbedere i Juda og Jerusalem. — 2 Krønikebog 36:17.

      15. Hvordan giver sande kristne i dag agt på advarselen i Esajas 65:11, 12?

      15 Sande kristne i dag giver agt på den advarsel der findes i Esajas 65:11, 12. De tror ikke på ’lykken’ eller ’heldet’ som en overnaturlig kraft man kan stole på, og som vil begunstige en. De undgår alle former for hasardspil og øder ikke deres materielle værdier bort for at stille „lykkeguden“ tilfreds. De véd at de der vier sig til denne gud, til sidst vil miste alt, for Jehova siger til dem der gør det: „Jeg har bestemt jer til sværdet.“