Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Assur
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
    • 2. Assyrernes hovedgud, krigsguden, som dette krigeriske folk søgte hjælp hos. Assur var en slags „guddommeliggjort patriark“, og ved at ære ham tilbad assyrerne måske i virkeligheden deres stamfader, Sems søn Assur. Navnet Assur indgår i mange assyriske navne, for eksempel Asarhaddon og Assurbanipal.

      Assyrerne opfattede den falske gud Assur som deres hovedbeskytter. I deres kunst fremstillede de ham som en vinget solskive. Når assyriske hære drog i kamp, var det i deres gud Assurs navn og med hans godkendelse (tilkendegivet ved gunstige varsler), og de bragte hans hellige symbol med sig. Deres konger tilskrev „Assurs hjælp“ sejrene. — Se BILLEDE, bd. 2, s. 529; ASSYRIEN.

  • Assyrien
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
    • Assyrerne havde overtaget de fleste af deres religiøse forestillinger fra Babylon, og selv om de anså deres egen nationale gud, Assur, for at være den højeste gud, betragtede de fortsat Babylon som det betydeligste religiøse center. Den assyriske konge tjente som Assurs ypperstepræst. På et segl som A. H. Layard fandt i ruinerne af et assyrisk palads, og som nu opbevares på British Museum, fremstilles guden Assur med tre hoveder. Troen på treheder af guder indtog en fremtrædende plads i assyrernes gudsdyrkelse, og de dyrkede også en guddom bestående af fem personer. Den højeste triade bestod af Anu, som var herre over himmelen, Bel, som var herre over det område der er beboet af menneskene, landdyrene og fuglene, og Ea, som var herre over vandet på jorden og under jorden. En anden triade bestod af måneguden Sin, solguden Shamash og stormguden Ramman, hvis plads dog ofte blev indtaget af Ishtar, stjernernes dronning. (Jf. 2Kg 23:5, 11.) Derefter fulgte fem guder der stod for fem planeter. Om de guder der udgjorde trehederne, siger Unger’s Bible Dictionary (1965, s. 102): „Disse guder påkaldes til tider én for én, i vendinger som synes at tilskrive hver enkelt overhøjheden over de øvrige.“ Det assyriske panteon omfattede også utallige mindre guddomme, hvoraf mange var byernes skytsguder. Bibelen nævner at Sankerib blev myrdet mens han tilbad guden Nisrok. — Es 37:37, 38.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del