Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Den evige jagt efter guld
    Vågn op! – 2005 | 22. september
    • På omkring samme tid blev der også fundet guld på den anden side af jorden i den nye koloni, Australien. Edward Hargraves, en mand der havde høstet stor erfaring ved at søge efter guld i Californien, kom til Australien og fandt guld i et vandløb tæt ved den lille by Bathurst i New South Wales. I løbet af 1851 gjorde man også store guldfund i nærheden af byerne Ballarat og Bendigo i staten Victoria. Da nyheden om disse fund blev kendt, begyndte folk at strømme til. Nogle af de ankomne var professionelle minearbejdere, men mange var landarbejdere eller kontorfolk som aldrig havde brugt en guldgraverhakke før. Om situationen i en af guldgraverbyerne stod der i en af den tids lokale aviser: „Bathurst er igen blevet vanvittig. Guldfeberen er vendt tilbage, og den er værre end nogen sinde. Mænd mødes og stirrer sløvt på hinanden mens de fører usammenhængende samtaler om ingenting og venter på at der snart sker noget.“

      Gjorde der så det? Ja, der fulgte nu en voldsom befolkningstilvækst. I løbet af det næste tiår fordobledes Australiens indbyggerantal i takt med at optimistiske guldgravere fra hele verden strømmede dertil. Der blev fundet guld i varierende mængder over hele kontinentet. Ikke så snart havde guldfeberen raset ud ét sted før den begyndte et andet sted. Alene i løbet af 1856 udvandt australske guldgravere 95 tons guld. Og i 1893 begyndte man at udgrave guld fra jorden i nærheden af Kalgoorlie-Boulder i Western Australia. I dette område, der er blevet betegnet som „de 2,5 kvadratkilometer jord i verden der indeholder de største forekomster af guld“, har man siden da udvundet over 1300 tons guld. Der udvindes stadig guld i området, og stedet kan nu prale af at have verdens dybeste åbne guldmine — en menneskeskabt kløft der er over to kilometer bred, næsten tre kilometer lang og over 400 meter dyb!

      I dag er Australien verdens tredjestørste guldproducent. Der er 60.000 ansatte i denne industri, og hvert år udvindes der omkring 300 tons guld til en værdi af tre milliarder euro.

  • Den evige jagt efter guld
    Vågn op! – 2005 | 22. september
    • [Illustration på side 26]

      Verdens dybeste åbne guldmine i Kalgoorlie-Boulder, Western Australia

      [Kildeangivelse]

      Med tilladelse af Newmont Mining Corporation

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del