-
Den gyldne regel — Hvad er det?Vagttårnet – 1989 | 1. november
-
-
En aktiv regel
I Webster’s New Collegiate Dictionary defineres „den gyldne regel“ som „en etisk adfærdsregel omtalt i Mattæus 7:12 og Lukas 6:31 som siger at man bør gøre det mod andre som man ønsker at de skal gøre mod én selv“. Læs rammen nederst på siden og læg mærke til hvordan forskellige oversættelser af Mattæus, kapitel 7, vers 12, fremhæver de mange facetter af dette enestående princip.
Læg mærke til at selv om regelen er udtrykt forskelligt, tilskynder den i alle gengivelser til aktiv handling. Som Jesus havde sagt umiddelbart før i sin Bjergprædiken: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer. For enhver der beder, får, og enhver der søger, finder, og for enhver der banker på, vil der blive lukket op.“ (Mattæus 7:7, 8) Når man beder, søger og banker på, foretager man sig noget aktivt. „Derfor,“ fortsatte Jesus, „alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.
-
-
Den gyldne regel — Hvad er det?Vagttårnet – 1989 | 1. november
-
-
[Ramme på side 3]
„Alt, hvad I da ville at Menneskene skulle gjøre imod eder, det skulle I ogsaa gjøre imod dem.“ — Kalkars oversættelse.
„Alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem.“ — Den danske autoriserede oversættelse.
„Gør mod andre, ganske som I ønsker, at de skal gøre mod Jer.“ — Schindlers oversættelse.
„I skal altid behandle andre som I gerne vil at de skal behandle jer.“ — Jerusalem-Bibelen.
„I skal behandle andre mennesker præcis sådan som I gerne vil behandles af dem.“ — The New Testament in Modern English af J. B. Phillips.
„I skal altid være over for andre som I ønsker at de skal være over for jer.“ — The New Testament af C. B. Williams.
-