Da Jesus blev født sagde englene: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje [eudokiʹas].“ (Lukas 2:14) Ifølge en ordret oversættelse af den græske tekst var det „mennesker af god vilje“, det vil sige mennesker der nød Guds velvilje eller „mennesker som Gud godkender“, englene sang om og som skulle opnå fred.a Om ordene en anthrōʹpois eudokiʹas siger professor Hans Bietenhard: „Vendingen sigter til mennesker der har Guds velvilje . . . Der er altså ikke her tale om menneskers gode vilje . . . Der er tale om Guds suveræne og nådige vilje, hvormed han udvælger sig et folk til frelse.“ Af Lukas 2:14 fremgår det altså, sådan som Jehovas Vidner længe har forklaret, at det er muligt for ufuldkomne mennesker at vinde Guds velvilje og blive godkendt af ham, og dette sker i første række gennem deres indvielse og dåb.b