1, 2. Hvordan kan dét at lære at anvende Bibelens principper sammenlignes med dét at lære at mestre et nyt sprog?

ENHVER der har forsøgt at lære et nyt sprog, véd at det kræver en stor indsats. Det omfatter mere end blot at lære nye ord. Hvis man skal blive dygtig til sproget må man mestre dets grammatik, forstå ordenes forbindelse med hinanden og lære hvordan de kombineres til sætninger.

² Det forholder sig noget lignende når man skal tilegne sig kundskab fra Guds ord. Der skal mere til end blot at lære nogle udvalgte skriftsteder. Vi må så at sige forstå Bibelens grammatik. Vi må forstå hvilken forbindelse der er mellem skriftstederne og hvilke principper de indeholder som vi kan bruge i dagligdagen. Derved kan vi blive ’fuldt ud dygtige, fuldt udrustede til enhver god gerning’. — 2 Timoteus 3:17.

3. Hvilken ændring vedrørende tjenesten for Gud fandt sted i år 33?

³ De der var underlagt Moseloven kunne i vid udstrækning vise deres trofasthed ved omhyggeligt at overholde nogle klart fastlagte regler. Men i år 33 e.v.t. udslettede Jehova Loven ved at ’nagle den til marterpælen’ da hans søn led døden. (Kolossenserne 2:13, 14) Derefter fik Guds folk ikke en detaljeret beskrivelse af nogle ofre de skulle bringe eller nogle regler de skulle følge. De fik derimod at vide at de skulle ’fremstille deres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: deres fornuftmæssige hellige tjeneste.’ (Romerne 12:1) Ja, kristne skulle give af sig selv og tjene Gud af hele deres hjerte, sjæl, sind og styrke. (Markus 12:30; jævnfør Salme 110:3.) Men hvad indebærer det at yde Gud ’en fornuftmæssig hellig tjeneste’?

4, 5. Hvad vil det sige at yde Jehova en fornuftmæssig hellig tjeneste?

⁴ Udtrykket „fornuftmæssig“ er oversat fra det græske ord logikosʹ, der betyder „fornuftig“, „forstandsmæssig“ eller „forstandig“. Guds tjenere opfordres til at bruge deres bibeloplærte samvittighed. Frem for at træffe beslutninger på grundlag af utallige fastlagte regler, må de kristne omhyggeligt overveje hvilke bibelske principper der er relevante. De må så at sige forstå Bibelens „grammatik“, altså indse hvordan de forskellige principper er forbundet med hinanden. På den måde kan de ved hjælp af deres fornuft træffe ligevægtige afgørelser.

7. Hvordan kan forældre finde frem til hvilke bibelske principper der gælder tugt i børneopdragelsen?

⁷ I forbindelse med børneopdragelse siges der for eksempel i Ordsprogene 13:24 at den far der elsker sin søn „er efter ham med tugt“. Hvis man blot læser dette ene skriftsted kunne det anvendes forkert til at retfærdiggøre streng og ubarmhjertig afstraffelse. Men i Kolossenserbrevet 3:21 gives der følgende ligevægtige vejledning: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ Forældre der bruger deres fornuft, vil afveje disse skriftsteder med hinanden og ikke gribe til en tugt der kunne kaldes „mishandling“. De vil behandle deres børn med varme, forståelse og værdighed. (Efeserne 6:4) Så både når det gælder børneopdragelse og andre forhold hvor bibelske principper spiller ind, må man lære at tænke fornuftigt ved at tage alle relevante faktorer i betragtning. På den måde kan man lære de bibelske princippers „grammatik“ at kende, forstå hvad den egentlige mening er og handle i overensstemmelse med den.

De havde en rent teknisk forståelse af Lovens rammer, men forstod ikke „grammatikken“. De kunne opregne endeløse detaljer i Loven, men de kendte ikke den personlighed der stod bag den. Jesus sagde til dem: „I giver tiende af jeres mynte og rude og af enhver anden urt, men ret og kærlighed til Gud forbigår I!“ (Lukas 11:42)