En nutidig „røverhule“

I tidsskriftet Natural History har professor i antropologi Colin Turnbull skildret sine oplevelser som turist i Jerusalem. Han sagde at den „julestemning“ han var begyndt at komme i, „hurtigt forsvandt“ da han så at byens butikker var „fyldt med ragelse der til uhyrlige priser blev solgt til købelystne turister på juleindkøb“.

Turnbull beskrev sin „julestemning“ på følgende måde: „[Den blev] yderligere fordrevet på det sted hvor jeg troede at jeg ville genvinde [den], nemlig ved den hellige grav.“ (Billedet ovenfor) Her gjorde de øvrige turisters opførsel, „der afspejlede en grov mangel på respekt for det hellige“, ham endnu mere trist til mode. „På en meget ukristen måde masede og skubbede man, idet man med næb og kløer kæmpede sig vej gennem den smalle indgang til selve graven. Af og til brød der mindre slagsmål ud, ledsaget af bandeord og gestus der langtfra var hellige.“

Turnbull fortæller at de ansvarlige præster ikke „genskabte en atmosfære af hellighed, men tværtimod fordrev den fuldstændig ved selv at opføre sig aggressivt“. Han beretter om „en Rasputin-type klædt i en stor brun kutte“ som „arrogant fejede de almindelige turister bort fra indgangen til graven hver gang han fik øje på en gruppe turister som havde købt lys og derfor var ’pilgrimme’, anført af endnu en Rasputin“. Ifølge professoren blev resultatet at der opstod „fjendtligheder mellem dem der bar lys og dem der ikke gjorde, samt mellem de forskellige gejstlige, da det lod til at en endeløs række af rivaliserende sekter konkurrerede om tiden og pladsen“.

Professor Turnbulls ledsager „befandt sig nogle få meter borte, inde bagerst i helligdommen, hvor han lå på knæ med kroppen halvt inde i et hul i muren“. Turnbull fortæller: „Mens jeg betragtede ham, trak han højre hånd ud og famlede i blinde efter nogle penge i sin lomme. Den anden arm forblev inde i hullet som om den blev holdt fast. Da han omsider rakte pengene ind gennem åbningen, løsnedes grebet om hans venstre arm, og min ven rejste sig . . . I sin venstre hånd holdt han et mikroskopisk trækors, endnu vådt efter bestænkelsen med ’helligt’ vand, foretaget af den munk som havde denne koncession, og som sad og krøb sammen i den lille hule, ventende på sit bytte.“

Jesus Kristus bemærkede at indflydelsesrige mennesker ved templet lagde en lignende adfærd for dagen, og han sagde at de gjorde templet til „en røverhule“. (Lukas 19:45, 46) I vore dage findes sådanne ’røverhuler’ selvfølgelig ikke kun i Jerusalem.

[Kildeangivelse på side 25]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.