Folk i Bretagne var erfarne skibsbyggere og søfarende som drev handel med Britannien. Cornwall i det sydvestlige Britannien var rigt på tin, en vigtig bestanddel af bronze, og det var det næste sted Pytheas sejlede til. I sine optegnelser beskriver han Britanniens størrelse og groft set trekantede form, noget der tyder på at han har sejlet rundt om øen.

Man kan kun gisne om Pytheas’ helt præcise rute, men det er meget muligt at han har sejlet ind mellem Britannien og Irland og lagt til ved Isle of Man, som ligger på den breddegrad der svarer til hans anden måling af solens vinkel. Den tredje måling kan være taget på øen Lewis i de Ydre Hebrider ud for Skotlands vestlige kyst. Derfra fortsatte han højst tænkeligt nordpå til Orkneyøerne, nord for det skotske fastland, for i hans beretning, som Plinius den Ældre henviser til, siger han at de udgjorde 40 øer.

Pytheas vendte formodentlig tilbage til Britannien ad nogenlunde samme vej som han havde forladt det og færdiggjorde derefter sin sejlads omkring øen. Det vides ikke om han udforskede mere af Europas nordlige kyst inden han sejlede tilbage til Middelhavet. Under alle omstændigheder henviser Plinius den Ældre til Pytheas som en autoritet med hensyn til de områder der havde rige forekomster af rav. I oldtiden fandtes dette kostbare materiale især i Jylland i Danmark og ved Østersøens sydlige kyst. Pytheas kunne selvfølgelig have hørt om disse steder i en hvilken som helst havn i det østlige Britannien, og så vidt man ved, hævdede han aldrig selv at have været i disse områder.