• 1. afsnit — Vidner til jordens fjerneste egne
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige

    • Samme år rejste han også til Europa for at se hvad der kunne gøres for at fremme forkyndelsen af sandheden der. På denne rejse besøgte han Irland, Skotland, England, mange af landene på det europæiske fastland, Rusland (det område der nu kaldes Moldova) og Mellemøsten.

      Hvilken konklusion kom han til efter denne rejse? „Vi fandt ingen muligheder for sandheden i Rusland, . . . intet der kunne opmuntre os til at håbe på en høst i Italien, Tyrkiet, Østrig eller Tyskland,“ skrev han. „Men Norge, Sverige, Danmark, Schweiz og især England, Irland og Skotland er modne marker der venter på at blive høstet. Det er som om disse marker råber: Kom over og hjælp os!“ På det tidspunkt forbød den katolske kirke stadig folk at læse i Bibelen, mange protestanter svigtede deres kirke og ikke så få forkastede Bibelen fordi de var skuffede over kirkerne.

      Efter broder Russells rejse i 1891 satte man i højere grad ind på at oversætte publikationer til europæiske sprog, som en hjælp til dem der hungrede efter åndelig føde. Man begyndte også at få publikationer trykt i London og oprettede en ekspedition der, så det blev lettere for forkynderne i Storbritannien at skaffe sig bøger og brochurer. Den britiske arbejdsmark viste sig ganske rigtigt at være moden til høst. I 1900 var der allerede ni menigheder og i alt 138 bibelstudenter, deriblandt nogle nidkære kolportører. Da broder Russell vendte tilbage til Storbritannien i 1903, kom der omkring 1000 i Glasgow for at høre ham holde foredraget „Forhåbninger og muligheder knyttet til tusindårsriget“; i London kom der 800 og i andre byer mellem 500 og 600.