• Min fars trofaste eksempel
    Vågn op! – 1993 | 22. december

    • En uforglemmelig bibeldrøftelse

      En dag da jeg som 17-årig var ude at forkynde talte jeg med en mand der boede på en bondegård. På et tidspunkt kom Winston Churchill, Storbritanniens leder under den anden verdenskrig, på besøg. Vor samtale blev afbrudt, men Churchill fik øje på bladet Vagttårnet og talte anerkendende om det arbejde jeg udførte.

      Nogle dage senere var jeg igen ude at forkynde da jeg ringede på døren til et stort hus. En butler lukkede op, og da jeg bad om lov til at tale med husets herre, spurgte han om jeg vidste hvem det var. Det havde jeg ingen anelse om. „Dette er Chartwell,“ sagde han, „sir Winston Churchills hjem.“ I samme øjeblik kom Churchill til døren. Han kunne huske at vi havde mødt hinanden før og inviterede mig ind. Vi talte lidt sammen, han modtog tre bøger, og bad mig om at komme igen.

      Senere, en varm eftermiddag, kom jeg igen og blev endnu en gang inviteret ind. Churchill serverede saftevand og sagde efter en kort hilsen: „Jeg vil give dig en halv time til at fortælle mig hvad du mener at Guds rige er, men bagefter må du lade mig fortælle dig hvad jeg tror det er.“ Og det gjorde vi så.

      Churchill mente at Guds rige ville blive oprettet ved hjælp af gudfrygtige statsmænd, og at det ikke ville komme før mennesker lærte at leve i fred med hinanden. Jeg fik lov til at forklare hvad Bibelen fortæller om Guds rige og de velsignelser det vil medføre. Churchill var meget venlig og gav udtryk for at han respekterede vort arbejde.

      Desværre fik jeg aldrig mulighed for at besøge ham igen. Men jeg er taknemmelig for at jeg til trods for min unge alder var blevet oplært og opmuntret af min far på en måde der satte mig i stand til at aflægge et godt vidnesbyrd for en så fremstående verdensleder. — Salme 119:46.