En ung tysk forkynder ved navn Franziska kom til England i foråret 1968 for at arbejde som au pair-pige, det vil sige for at udføre husligt arbejde hos en familie mod at få kost og logi og få mulighed for at lære familiens sprog. Efter samme år at have overværet stævnet ’En god nyhed for alle nationerne’ begyndte hun begejstret at øge sin andel i forkyndelsen og præsentere den nye bog, Sandheden der fører til evigt liv, til andre au pair-piger i området. Det førte til at hun oprettede fire bibelstudier. Et af dem var med en schweizisk pige som Franziska studerede med på tysk. Da pigen begyndte at overvære menighedens møder, kunne hun ved selvsyn erfare den kærlighed der råder i Jehovas husstand. (Joh. 13:35) Året efter havde denne interesserede pige gjort så gode fremskridt at hun indviede sig til Jehova og lod sig døbe. Senere blev hun pioner og hjalp også sin mor til at tage imod sandheden. Men det var kun den spæde begyndelse til Franziskas forkyndelse for au pair-piger.

„Når jeg går fra hus til hus og træffer en au pair-pige, fortæller jeg hende altid at jeg også selv har været au pair-pige engang,“ beretter Franziska begejstret. „Så har vi straks noget tilfælles. Jeg understreger altid at da jeg kom til England, kendte jeg ingen, undtagen én søster. Men i menigheden gjorde man alt for at jeg skulle føle mig velkommen. Derfor prøver jeg altid at få dem til hurtigt at lære menigheden at kende, så de selv kan se at vi er én stor familie.“

I 1974 blev Franziska gift med Philip Harris, og sammen tjener de nu på Betel i London og hører til Northwood-menigheden. Franziska har besøgt et hus i dette distrikt i over 13 år. Hun forklarer: „Betel fik et brev fra en fransk au pair-pige, Nathalie, der bad om at få besøg af et af Jehovas vidner. Forkyndere i Frankrig havde givet hende bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, og nu ville hun gerne have noget mere at vide. Hun kunne endnu ikke så meget engelsk, men jeg kunne se at hun tørstede efter sandheden. Hun gjorde gode fremskridt og begyndte hurtigt at komme til møderne.“ Før Nathalie rejste tilbage til Frankrig, blev hun udøbt forkynder. Hun og hendes mand tjener nu som pionerer i det arabiske distrikt.

Den familie der ansatte disse au pair-piger, havde et bestemt system. Før en af dem rejste, ankom den næste. Så havde den første au pair-pige et par dage til at lære den nye hvad der skulle gøres i huset. Da Nathalie skulle hjem, sagde Franziska til hende: „Før du rejser tilbage til Frankrig, så fortæl den nye au pair-pige hvor meget det har hjulpet dig at studere Bibelen, og se om hun er interesseret.“ Den næste au pair-pige var Isabelle, der også kom fra Frankrig, og jo, hun var også interesseret. Franziska studerede så med hende. Isabelle blev fulgt af endnu en Nathalie, der snart begyndte at overvære møderne. Da hun vendte hjem til Frankrig, blev også hun døbt.

En anden pige, Gabriela, kom fra Polen. Hun havde aldrig rigtig haft kontakt med Jehovas vidner, og hun sagde til Franziska at hun ikke brød sig om tyskere på grund af det dårlige ry de har i Polen. Franziska forklarede at Jehovas vidner aldrig tager del i krige. „Under den anden verdenskrig var det umuligt at finde et Jehovas vidne i hæren,“ forklarede hun. „Ved du godt at vi blev forfulgt? Vi kom i koncentrationslejre fordi vi ikke ville sige ’Heil Hitler’ eller støtte nazistyret.“ Det blev Gabriela forbavset over at høre, og hendes anti-tyske følelser forsvandt snart. Efter et regelmæssigt studium med Franziska blev Gabriela udøbt forkynder, og senere symboliserede hun sin indvielse til Jehova ved et stævne i Twickenham. I årenes løb har Franziska studeret Bibelen med 25 au pair-piger fra ti forskellige lande og haft den glæde at præsentere dem for Jehovas kærlige familie.

[Illustration på side 79]

Franziska Harris viser au pair-piger særlig interesse