[Illustration på side 90]

Barry og Jeanette Rushby — ’har altid ønsket at gøre mere’

Andre har kun boet i udlandet i en kortere periode, men de erfaringer de har høstet, har været af uvurderlig betydning for dem. Det kan Barry og Jeanette Rushby tale med om.

„I al den tid jeg har været i sandheden, har jeg altid ønsket at gøre mere,“ siger Barry. Da han var blevet gift med Jeanette, der var pioner, reagerede de på en meddelelse i Rigets Tjeneste om at der var brug for brødre på Papua Ny Guinea. „Det var et svar på vore bønner,“ fortæller de begge. Brødrene på afdelingskontoret i Port Moresby ville gerne have dem til at tjene i Goroka midt i landet, men Barrys arbejdstilladelse gjaldt kun øen Bougainville. Da de ankom til Papua Ny Guinea, hørte de til deres store glæde at myndighederne havde ændret Barrys arbejdstilladelse og givet ham arbejde i Goroka!

Barry tiltrådte en stilling som skolelærer, og Jeanette var pioner sammen med menighedens 18 forkyndere. „Noget af det jeg lærte, var at når det var på tide at tage til møde, kunne intet holde brødrene tilbage, selv ikke det mest forfærdelige vejr i regntiden,“ husker Barry. „De havde ingen biler, og de måtte tit gå i en eller to timer for at komme til møderne, så når de kom ind i rigssalen, var de fuldstændig gennemblødte! Men de kom hver eneste gang.“

Efter at Barry og Jeanette havde haft seks dejlige år på Papua Ny Guinea, ændredes situationen for udlændinge. Barry fandt det klogest at de flyttede tilbage til England. På baggrund af de erfaringer de havde gjort i udlandet, besluttede de at de nu begge ville være i heltidstjenesten. Men hvor? De ville gerne tjene hvor der var et særlig stort behov. Efter at have rådført sig med Selskabet og deres kredstilsynsmand flyttede de til Boston i Lincolnshire. De fandt hurtigt et sted at bo, men Barry kunne ikke finde et deltidsjob der gav ham mulighed for at være pioner sammen med Jeanette. Alligevel besluttede de, i tro på Jehovas løfte om at han ville hjælpe dem hvis de satte Riget først, at begynde som pionerer den 1. september — uanset om Barry havde arbejde eller ej! Den 1. september havde de frakkerne på og var på vej ud i forkyndelsen da telefonen ringede. En mand fra postvæsenet spurgte: „Kunne du tænke dig et deltidsjob?“ Barry svarede: „Ja tak! Hvornår kan jeg begynde?“ Manden svarede: „Hvad med i morgen?“ Jehova havde velsignet deres bestræbelser for at lade tjenesten for ham komme i første række. (Matt. 6:33) Fire år senere kom der endnu en uventet opringning til Barry og Jeanette — de blev spurgt om de ville føre tilsyn med East Pennine-stævnehallen.