-
EnglandJehovas Vidners Årbog 2000
-
-
Alle der gav af sig selv i heltidstjenesten, både unge og ældre, blev meget opmuntrede over en meddelelse der blev givet ved områdestævnet „Glad virksomhed“ i 1977. Ved de syv stævner i England, Skotland og Wales klappede i alt 110.000 tilhørere begejstret da taleren fortalte om Pionerskolen, et tougers kursus med bibelstudium og øvelse i hvordan stoffet skal anvendes i praksis i forkyndelsen. Pionerskolen er en videregående oplæring til dem der har mindst et års erfaring i pionertjenesten. Efter at have gennemgået Pionerskolen vil nogle af pionererne kunne hjælpe med at bane vejen i nye distrikter hvor der stort set ikke er blevet forkyndt før.
Skolen begyndte i marts 1978 i den nordengelske by Leeds. Ann Hardy, en af pionererne i den første klasse, husker det som en dejlig tid. „Vi blev i den grad opbygget åndeligt,“ fortæller hun. „Skolen gav os en ny forståelse af hvor vigtigt det er at vise oprigtig interesse for dem vi møder i forkyndelsen.“ Sammen med sin mand tjener hun nu som medlem af betelfamilien. Andrea Biggs, en mor til fire som overværede skolen i Pontypridd i Wales, udbryder: „Hvis det er en forsmag på noget der skal komme, har Jehova noget helt vidunderligt i vente til os, og nu længes jeg mere end nogen sinde efter den nye verden.“ De 20.000 pionerer der indtil nu har gennemgået Pionerskolen, fordelt på cirka 740 klasser, er helt enige i dette. Efter at have gennemgået skolen har ikke så få af dem besluttet at gøre pionertjenesten til deres livsvej.
-
-
EnglandJehovas Vidners Årbog 2000
-
-
[Illustration på side 92]
Pionerskole i stævnehallen i Dudley
-