Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • England
    Jehovas Vidners Årbog 2000
    • En særlig oplæring af kvalificerede brødre

      En anden dør til større tjenesteforrettigheder åbnede sig i 1990 da Skolen for Udnævnte Tjenere begyndte i England. Denne skole gav ugifte brødre der tjente som ældste eller menighedstjenere, yderligere mulighed for at få en særlig oplæring, så de derefter kunne tjene hvor som helst i verden der måtte være brug for dem. Undervisningen på dette kursus, der varer otte uger, er ligeligt fordelt mellem Bibelens lærepunkter og organisationsmæssige anliggender. Den første klasse i England blev undervist i East Pennine-stævnehallen. To områdetilsynsmænd fra De Forenede Stater, James Hinderer og Randall Davis, var klassens lærere. Tre erfarne kredstilsynsmænd fra England — Peter Nicholls, Ray Pople og Michael Spurr — overværede også undervisningen for at blive oplært til at undervise kommende klasser. I et foredrag for den klasse der udgik fra skolen den 17. juni 1990, sagde Albert D. Schroeder fra Det Styrende Råd til de elever der fik tildelt distrikt i England: „Der er brug for jer dygtige unge mænd til at anspore arbejdet her. Det bliver en rigtig vitaminindsprøjtning for det engelske distrikt.“

      Blandt dem der er udgået fra Skolen for Udnævnte Tjenere, er Bharat Ram, der kommer fra en hinduisk familie. Han er nu gift og tjener sammen med sin kone i den nordvestlige del af England, hvor der er mange gujaratitalende de kan hjælpe. John Williams fra Wales var overrasket over at få tildelt arbejde på afdelingskontoret i Zambia, hvor der var brug for hans færdigheder. Han blev senere sendt ud som missionær i Kitwe, Zambia.

      Gordon Sarkodie, der er født i Ghana, flyttede til England med sin familie da han var 12 år. Mens han endnu var teenager, blev hans interesse for Bibelens sandhed vakt af en forkynder der leverede Vagttårnet og Vågn op! til Gordons far. Et bibelstudium førte til at han lod sig døbe i 1985. Som hjælpepioner ledte han så mange bibelstudier at hans pionervenner foreslog ham at begynde som almindelig pioner. Da han overværede Pionerskolen efter at have været pioner i et år, opfordrede kredstilsynsmanden ham til at ansøge om at komme på Skolen for Udnævnte Tjenere. Ønsket om at blive dygtigere til at hjælpe de unge i menigheden ansporede Gordon til at sende ansøgningen ind. Han overværede skolens syvende klasse i England. Derefter tjente han i London i to år, hvorefter han blev sendt til Zambia som missionær. Eftersom Gordon har været villig til at stille sig til rådighed for en hvilken som helst opgave Jehova måtte give ham, har hans oplæring gradvis medført større privilegier. Efter 12 ugers undervisning i cibemba, et af de lokale sprog, blev Gordon udnævnt til kredstilsynsmand i Kobberbælte-provinsen. Han har også haft den forret at oplære andre til kredstjenesten.

      Den engelskfødte Richard Frudds forældre var Jehovas vidner. Efter selv at have indviet sit liv til Jehova følte han ikke at han havde ret til at sætte grænser for hvad hans indvielse skulle omfatte. Han stillede sig derfor til rådighed. I 1982 begyndte han som pioner. Senere ansøgte han om at komme på Skolen for Udnævnte Tjenere, som han udgik fra i 1990. Også han blev sendt til Zambia. Efter at have lært cibemba, og fået en vis erfaring i sit nye distrikt, blev han udnævnt til kredstilsynsmand. Han har også været lærer på Skolen for Udnævnte Tjenere på afdelingskontoret i Zambia.

      Til dato er 433 elever udgået fra de 19 klasser der har været på Skolen for Udnævnte Tjenere i England. Heraf tjener de 79 i øjeblikket i udlandet, 4 tjener som kredstilsynsmænd, 12 er på Betel, og 308 lader andre få gavn af deres oplæring ved at tjene som pionerer i England.

  • England
    Jehovas Vidners Årbog 2000
    • [Illustration på side 96]

      Den første klasse der udgik fra Skolen for Udnævnte Tjenere i England

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del