I Storbritannien er døves officielle sprog engelsk tegnsprog, eller BSL. Med tiden begyndte de der oversatte ved vores møder, at bruge BSL, som er et unikt og meget udviklet sprog, i stedet for tegnstøttet engelsk. Det gjorde en stor forskel, og vores døve brødre og søstre fik meget mere ud af møderne. De følte sig også mere forenet med deres hørende brødre og søstre. Nu hvor jeg ser tilbage på det sidste halve århundrede, er det tydeligt for mig hvor meget Jehova har velsignet alt det der er blevet gjort for døve. Jeg vil gerne fortælle lidt om nogle af de spændende ting Jehova har givet mig lov til at arbejde med.

Tegnsprogsarbejdet begynder at blomstre

I 1973, cirka et år efter at jeg var blevet udnævnt som ældste, foreslog en døv bror ved navn Michael Eagers at der blev holdt møder på BSL. Afdelingskontoret godkendte det, og en anden ældste og jeg begyndte at arrangere månedlige møder på tegnsprog i Deptford i den sydøstlige del af London.

Resultaterne var helt utrolige! Til det første møde kom der døve brødre og søstre fra hele London og mange andre dele af det sydøstlige England. Nu kunne døve endelig lære om Jehova og Bibelen på deres eget sprog. Efter mødet var der tid til at høre spændende oplevelser, hygge og få lidt at spise og drikke. Og jeg fik mulighed for at tale med nogle af vennerne og give dem den opmuntring de havde så hårdt brug for.

Senere blev der også afholdt tegnsprogsmøder i Birmingham og Sheffield. En del hørende brødre og søstre der var i gang med at lære BSL, kom til møderne. Mange af de villige venner hjalp senere med at starte forkyndelsen op på tegnsprog andre steder i England.

I 1996 skete der noget epokegørende: Den første tegnsprogsmenighed i Storbritannien blev oprettet. Den lå i Ealing i Vestlondon. Nu begyndte der virkelig at ske noget med tegnsprogsarbejdet.

Til at begynde med var der ikke en officiel ordning for tolkning af møder og stævner, og der var heller ikke noget studiemateriale på tegnsprog. Så jeg måtte tit tilskynde brødrene, både hørende og døve, til at være tålmodige og vente på Jehova.

Vores tålmodighed blev belønnet! Der gik ikke så lang tid før afdelingskontoret begyndte at organisere tolkning ved møder og stævner. En anden god ændring var at de døve satte sig oppe foran så de nemt kunne se taleren og den der tolkede. De nye tiltag gjorde at døve brødre og søstre nu virkelig følte at Jehova elskede dem, og at de var værdsatte medlemmer af hans familie.

Den 1. april 1995 blev den første særlige stævnedag på tegnsprog holdt i stævnehallen i Dudley i West Midlands. Jeg hjalp med at organisere stævnet sammen med bror David Merry, der havde været i kredstjenesten. Nogle døve der kom til stævnet, rejste flere hundrede kilometer. De kom så langt væk fra som Skotland i nord og Cornwall i syd. Jeg husker tydeligt hvordan luften sitrede af spænding da over 1.000 dukkede op til det her skelsættende stævne.

I 2001 bad afdelingskontoret bror Merry og mig om at organisere et regionalstævne på BSL det efterfølgende år. Det var et stort arbejde! Men Jehova velsignede de mange frivilliges indsats, og stævnet blev en kæmpe succes. Fra da af havde jeg det privilegie at føre tilsyn med stævner på tegnsprog. Det gjorde jeg i flere år indtil Jehova havde sørget for at der blev oplært nye, unge brødre der var klar til at tage over.

Videoer til døve

Vi var rigtig glade da Jehovas organisation i 1998 udgav den første af mange publikationer på BSL, nemlig brochuren Hvad kræver Gud af os? på videobånd. Det var det perfekte redskab til bibelstudier.

Ved regionalstævnet i 2002 blev sangene for første gang tolket til BSL. Døve brødre og søstre kunne nu “synge” de smukke ord ved at følge den person der tolkede sangen, og samtidig fik de en fornemmelse af musikkens rytme. Jeg kan tydeligt huske hvordan glædestårerne trillede ned ad kinderne på en døv ældste mens han for første gang “sang med”.

I 2002 skete der også noget andet spændende. Tegnsprogsmenigheden i London blev bedt om at producere en videoversion på BSL af det skuespil der skulle vises ved regionalstævnet. Hvordan skulle vi gribe det an? Vi havde overhovedet ingen erfaring! Men endnu en gang hjalp Jehova os. Det lykkedes os at finde nogle brødre der vidste hvordan man optager og redigerer film. Det blev en bragende succes! Og alt det vi lærte ved at lave det projekt, var en kæmpe hjælp da Betel bad mig om at komme ind og føre tilsyn med videoproduktionen af skuespil der skulle bruges ved BSL-stævner. Den opgave havde jeg i årene fra 2003 til 2008.

Stella og jeg elskede at være på Betel sammen med vores sønner. Men det var hårdt arbejde! Det tog flere uger at øve og filme, og bagefter var skuespillerne og produktionsteamet fysisk udmattet og mentalt drænet. Men det var det hele værd! Det var meget overvældende at se vores døve brødre og søstre blive rørt til tårer når de så de bibelske beretninger komme til live.

Den åndelige gaveregn fortsatte! I 2015 fik vi studieudgaven af Vagttårnet på BSL på video. I 2019 blev Matthæusevangeliet så udgivet i samme format. Nu har vi alle bøgerne i De Kristne Græske Skrifter, og De Hebraiske Skrifter er godt på vej. Vores døve brødre og søstre er meget taknemmelige mod Jehova.