-
Organisering med henblik på det kommende tusindårsrigeVagttårnet – 1989 | 1. september
-
-
10. Hvilke spørgsmål opstod vedrørende de millioner som man forventede ville overleve og komme ind i den nye tingenes ordning?
10 Nogle ville overleve denne onde ordnings katastrofale afslutning og leve videre på jorden under Jesu Kristi tusindårige styre — denne forventning nærede den salvede rest, især efter at foredraget „Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø“ var blevet holdt i Los Angeles i krigsåret 1918. Skulle disse millioner af mennesker der ville overleve Harmagedon, organiseres? (Åbenbaringen 16:14-16) Skulle de deltage i forkyndelsen af Riget sammen med ’resten’ før de blev ført ind i tusindårsriget for at blive en del af ’den nye jord’? (2 Peter 3:13) Disse spørgsmål ville blive besvaret af den udvikling der skulle finde sted efter krigen.
11. (a) Hvad måtte der ske med de andre får der skulle forenes i én hjord med ’resten’? (b) Hvorfor skabte det intet skel mellem ’resten’ og de andre får at de havde hver sit fremtidshåb?
11 Guds folks opmærksomhed blev meget passende henledt på følgende ord af den rigtige hyrde, Jesus Kristus: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ (Johannes 10:16) Den salvede rest måtte organiseres til det arbejde der skulle udføres efter krigen, fra 1919 og fremefter. Men hvad med ’de andre får’ som senere skulle forenes med ’resten’ i én hjord? De måtte naturligvis også organiseres. At de havde et andet håb og så frem til at skulle leve i et jordisk paradis, skabte intet skel mellem dem og den salvede rest. Begge skarer fulgte den samme hyrde, og de ville ikke blive adskilt før den salvede rest skulle herliggøres i Riget.
-
-
Organisering med henblik på det kommende tusindårsrigeVagttårnet – 1989 | 1. september
-
-
15. (a) På hvilken måde forlod israelitterne Ægypten? (b) Hvem valgte også at forlade Ægypten, og forblev de sammen med israelitterne?
15 Da israelitterne flere hundrede år før Davids tid forlod Ægypten, stormede de ikke hovedkulds af sted i vild uorden. Nej, de drog af sted på ordnet vis, hvilket viser at deres mellemmand, Moses, havde organiseret afrejsen godt. En stor skare ikke-israelitter fulgte med dem, idet de valgte at slutte sig til det folk hvis Gud, Jehova, havde udført mirakler der beviste at han var større end alle Ægyptens guder. Til trods for de mange prøvelser de blev udsat for, var denne ’talrige blandede flok’ der følte sig knyttet til Jehovas udvalgte folk, stadig sammen med dem da de nogen tid senere befandt sig i Sinajs frygtindgydende ørken. (2 Mosebog 12:37-51; 4 Mosebog 11:4) Denne talrige blandede skare kom åbenbart med ind i det forjættede land sammen med israelitterne under ledelse af Moses’ efterfølger Josua, for Gud fastsatte visse bestemmelser for sådanne fastboende udlændinge.
16. (a) Hvem var den store blandede flok et forbillede på? (b) Hvad må de gøre for at overleve afslutningen på denne tingenes ordning?
16 Denne store blandede flok fra Faraos Ægypten var et forbillede på en stor skare her i det 20. århundrede. De er ikke åndelige israelitter men tilhører den rigtige hyrdes, Jesu Kristi, andre får. Sammen med den salvede rest ser de frem til at blive fuldstændig udfriet fra det modbilledlige Ægypten, denne tingenes ordning, der har den større Farao, Satan Djævelen, som gud. (Johannes 10:16; 2 Korinther 4:4; Åbenbaringen 7:9) Men hvad må de gøre for at overleve den voldsomme ødelæggelse af Satans gamle verden og komme ind i den lovede nye verden under den større Josua, Jesus Kristus? (2 Peter 3:13) De må slutte op om kernen i Jehovas synlige organisation, den salvede rest, og underordne sig den i organisationsmæssige spørgsmål.
17. Hvordan handler medlemmerne af den store skare i vor tids desorganiserede verden, og hvad ser de frem til?
17 Især siden midten af 1930’erne er den store skare af andre får blevet ført ind i den organiserede ’ene hjord’ under den herliggjorte hyrde, den regerende konge Jesus Kristus. I en verden der bliver mere og mere desorganiseret, til trods for organisationen De Forenede Nationer, støtter medlemmerne af denne store skare helhjertet den salvede rest og aflægger derved vidnesbyrd om Jehovas hellige ånds forenende magt. De er fast besluttede på at forblive organiseret med ’resten’ mens de ser frem til en særlig tjeneste på jorden under Jesu Kristi tusindårige styre.
-