2. Hvad har kristenhedens bibelkommentatorer forklaret om den store skare, og hvordan opfattede selv bibelstudenterne den før i tiden?

² Nogle af kristenhedens bibelkommentatorer har forklaret at denne store skare består af ikkejøder som har omvendt sig til kristendommen eller af kristne martyrer der kommer i himmelen. Selv bibelstudenterne opfattede den før i tiden som en sekundær himmelsk skare, sådan som det fremgår af bogen Guds Verdensplan, bind I af Studier i Skriften, der udkom på engelsk i 1886 og på dansk i 1894: „Disse vil ikke faa Sæde paa Tronen og heller ikke opnaa den guddommelige Naturs Sejrspris; men til sidst vil de dog blive født som Aandevæsener paa et lavere Plan. Skønt de virkelig har indviet sig, har de ladet sig overvinde af Verdens Aand i en saadan Grad, at de har undladt at bringe deres Liv som Offer.“ Og så sent som i 1930 blev denne tanke udtrykt i første bind af bogen Lys: „De, som udgør denne store Skare, har ikke taget imod Opfordringen til at blive Herrens nidkære Vidner.“ De blev beskrevet som en selvretfærdig gruppe der havde kundskab om sandheden men som ikke gjorde meget ud af at forkynde den. De ville komme i himmelen som en sekundær skare der ikke fik nogen andel i kongemagten sammen med Kristus.

3. (a) Hvilket håb blev fremholdt for nogle retsindige som ikke var salvede kristne men som alligevel senere blev nidkære i forkyndelsen? (b) Hvordan forklarede Vagttaarnet i 1923 lignelsen om fårene og gederne?

³ Der var imidlertid nogle som sluttede sig til de salvede kristne og som senere blev yderst nidkære i forkyndelsesarbejdet. De tragtede ikke efter at komme i himmelen. Deres håb var tværtimod i overensstemmelse med titlen på et offentligt foredrag der blev holdt mange steder af Jehovas folk fra 1918 til 1922, oprindelig under titlen „Denne verden er endt — Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø!“b Kort efter blev der i Vagttaarnet for december 1923 bragt en forklaring af Jesu lignelse om fårene og gederne (Mattæus 25:31-46), hvori der blandt andet stod: „Faarene fremstiller alle Nationernes Folk, som ikke er aandsavlede, men hvis Sind er bøjet i Retning af Retfærdighed, som inderst inde anerkender Jesus Kristus som Herren, og som venter og haaber paa en bedre Tid under hans Regering.“

4. Hvordan voksede lyset vedrørende den jordiske skare i 1931? i 1932? i 1934?

⁴ Nogle år senere, i 1931, behandlede det første bind af Det store Opgør Ezekiels 9. kapitel og viste at de der får et mærke i panden så de kan overleve verdens ende, er identiske med fårene i ovennævnte lignelse. Bind 3 af Det store Opgør, der udkom i 1932, beskrev den retskafne indstilling der kendetegnede ikkeisraelitten Jonadab, som sluttede sig til Israels salvede konge, Jehu, i hans stridsvogn og tog med ham for at se hans nidkærhed med hensyn til at udrydde de falske religionsudøvere. (2 Kongebog 10:15-17) Bogen bemærkede: „Jonadab repræsenterede eller var et Billede paa de Mennesker paa Jorden i denne Tid, da Jehuarbejdet [med at forkynde Jehovas domme] finder Sted, som er rettænkende, og som ikke er i Harmoni med Satans Organisation, men stiller sig paa Retfærdighedens Side, nemlig dem, der vil blive bevaret af Herren, medens Harmagedonslaget finder Sted, idet han vil føre dem igennem denne Trængsel og give dem evigt Liv paa Jorden. Det er dem, der i Lignelsen fremstilles som ’Faar’.“ I 1934 gjorde Vagttaarnet opmærksom på at disse kristne med det jordiske håb skulle indvi sig til Jehova og døbes. Lyset vedrørende denne jordiske skare blev klarere og klarere. — Ordsprogene 4:18.

5. (a) Hvilken forklaring på den store skare blev givet i 1935? (b) Hvad skete der da J. F. Rutherford i 1935 bad de stævnedeltagere der havde det håb at leve evigt på jorden, om at rejse sig op?

⁵ Forståelsen af Åbenbaringen 7:9-17 var nu ved at bryde frem i al sin glans! (Salme 97:11) Vagttaarnets engelske udgave havde flere gange udtrykt håb om at et stævne der var planlagt fra 30. maj til 3. juni 1935 i Washington, D.C., USA, ville blive „til sand trøst og gavn“ for dem der var skildret ved Jonadab. Og det blev det! I et opflammende foredrag over temaet „Den store Skare“, som blev overværet af omkring 20.000 stævnedeltagere, fremlagde J. F. Rutherford, som dengang førte an i det verdensomspændende forkyndelsesarbejde, beviser for at de nutidige andre får er identiske med den store skare i Åbenbaringen 7:9. Ved højdepunktet i foredraget spurgte taleren: „Vil alle de der har det håb at leve evigt på jorden være venlige at rejse sig?“ Da en betragtelig del af forsamlingen rejste sig op, erklærede taleren: „Se! Den store skare!“ Først var der helt stille, og så brød jubelen løs. Johannesskaren var ude af sig selv af glæde — og det samme var Jonadabskaren. Dagen efter blev 840 nye vidner døbt, og de fleste af dem bekendte sig til denne store skare.

Den store skares identitet bekræftet

6. (a) Hvordan kan vi se at den store skare er den nutidige skare af indviede kristne som har håb om at leve evigt på jorden? (b) Hvad er deres hvide klæder et symbol på?

⁶ Hvordan kan vi sige så sikkert at den store skare er denne nutidige skare af indviede kristne der ser frem til at leve evigt på Guds jord? Johannes havde i forvejen set den himmelske skare, der var „købt ... til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“. (Åbenbaringen 5:9, 10) Den store skare kommer samme sted fra, men har et andet fremtidshåb. I modsætning til Guds Israel, er dens antal ikke forudbestemt. Intet menneske kan på forhånd sige hvor mange den vil omfatte. Deres klæder vaskes hvide i Lammets blod, hvilket symboliserer at de har en retfærdig stilling hos Jehova som følge af deres tro på Jesu offer. (Åbenbaringen 7:14) Og de svinger med palmegrene, hvorved de hylder Messias som deres konge.

7, 8. (a) Hvilke begivenheder har palmegrenene uden tvivl mindet apostelen Johannes om? (b) Hvad ligger der i dét at den store skares medlemmer svinger med palmegrene?

⁷ Mens Johannes betragter dette syn går han sikkert i tankerne over 60 år tilbage, til den sidste uge Jesus var på jorden. Da skarerne flokkedes den 9. nisan år 33 for at byde Jesus velkommen i Jerusalem, „tog de grene fra palmetræerne og gik ud for at møde ham. Og de begyndte at råbe: ’Frels dog! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn, ja, Israels konge!’“ (Johannes 12:12, 13) Når medlemmerne af den store skare svinger med palmegrene og råber med høj røst, udtrykker det på samme måde deres overstrømmende glæde over at kunne anerkende Jesus som Jehovas indsatte konge.

⁸ Palmegrenene og jubelråbene minder sikkert også Johannes om den gamle israelitiske løvhyttefest. I forbindelse med denne højtid befalede Jehova: „Og på den første dag skal I hente jer frugt af prægtige træer, blade af palmetræer og grene af træer med tætte grene og popler fra regnflodsdalen, og I skal fryde jer for Jehova jeres Guds ansigt i syv dage.“ Palmegrenene blev brugt som et tegn på fryd og glæde. De midlertidige løvhytter israelitterne skulle bo i, var en påmindelse om at Jehova havde frelst sit folk ud af Ægypten og ladet det bo i telte i ørkenen. „Den fastboende udlænding og den faderløse og enken“ deltog i denne højtid. Hele Israel skulle ’ikke andet end fryde sig’. — 3 Mosebog 23:40; 5 Mosebog 16:13-15.

9. Hvilket glædesråb lyder fra den store skare?

⁹ Det er derfor meget passende at medlemmerne af den store skare svinger med palmegrene, selv om de ikke er en del af det åndelige Israel, eftersom de med glæde og taknemmelighed tilskriver Gud og Lammet sejren og frelsen, sådan som Johannes siger: „Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ (Åbenbaringen 7:10) Selv om de er blevet skilt ud fra alle folkeslag, råber de som med én røst. Hvordan kan de gøre dette, på trods af deres mangeartede nationale og sproglige baggrund?

10. Hvordan kan medlemmerne af den store skare råbe som med én røst til trods for deres mangeartede nationale og sproglige baggrund?

¹⁰ Medlemmerne af denne store skare er en del af den eneste virkelig forenede internationale organisation der findes på jorden i dag. De har ikke forskellige normer i de forskellige lande, men følger konsekvent Bibelens rette principper uanset hvor de bor. De er ikke med i nationalistiske, revolutionære bevægelser men har virkelig ’smedet deres sværd til plovjern’. (Esajas 2:4) De er ikke delt i forskellige sekter eller retninger, sådan at de ligesom kristenhedens kirker råber forvirrede eller indbyrdes modsigende budskaber; de overlader det heller ikke til en professionel præsteklasse at tage sig af lovprisningen. De råber ikke at deres frelse skyldes den hellige ånd, for de tjener ikke en treenig gud. I godt 200 lande og områder på jorden påkalder de enigt Jehovas navn idet de alle taler det samme rene sprog, sandhedens sprog. (Zefanias 3:9) De bekender offentligt at deres frelse kommer fra Jehova, frelsens Gud, gennem Jesus Kristus, frelsens hovedformidler. — Salme 3:8; Hebræerne 2:10.

11. Hvordan har den moderne teknologi hjulpet den store skares medlemmer til at lade deres høje røst lyde endnu højere?

¹¹ Den moderne teknologi har bidraget til at den store skares høje røst lyder endnu højere. Ingen anden religiøs gruppe på jorden har brug for at udgive bibelstudiemateriale på over 400 sprog, eftersom ingen anden gruppe er interesseret i at nå ud til alle jordens folkeslag med et enslydende budskab. Som en ekstra hjælp til at kunne gøre dette, har man under ledelse af Jehovas Vidners salvede Styrende Råd udviklet et mangesproget elektronisk fotosatssystem kaldet MEPS. Forskellige typer af det er taget i brug over 125 steder rundt om på jorden, og dette har været stærkt medvirkende til at det halvmånedlige blad Vagttårnet nu udkommer samtidigt på over 130 sprog. De bøger Jehovas folk udsender, som for eksempel denne, udkommer også samtidigt på flere sprog. På denne måde er Jehovas Vidner, hvoraf langt det største antal udgøres af den store skare, i stand til hvert år at uddele hundreder af millioner af publikationer på alle bedre kendte sprog, for at give mange flere af alle stammer og tungemål lejlighed til at studere Guds ord og råbe med høj røst i forening med den store skare. — Esajas 42:10, 12.

I himmelen eller på jorden?

12, 13. På hvilken måde står den store skare „foran tronen og foran Lammet“?

¹² Hvordan ved vi at ordene „stod foran tronen“ ikke betyder at den store skare befinder sig i himmelen? Det fremgår meget klart af de bibelske vidnesbyrd. For eksempel betyder det græske ord der her er oversat med „foran“ (enōʹpion), bogstaveligt „for [nogens] øjne“ og bruges flere gange om mennesker på jorden der befinder sig „for Guds øjne“, „for Guds åsyn“ eller „over for Gud“. (Romerne 14:22; Galaterne 1:20; 1 Timoteus 5:21; 2 Timoteus 2:14) Da israelitterne befandt sig i ørkenen sagde Moses ved en lejlighed til Aron: „Sig til hele Israels sønners forsamling: ’Træd frem for Jehova, for han har hørt jeres knurren.’“ (2 Mosebog 16:9) Israelitterne behøvede ikke at komme i himmelen for at træde frem for Jehova. (Jævnfør Tredje Mosebog 24:8.) Nej, dér i ørkenen hvor de var, stod de for Jehovas åsyn, og hans opmærksomhed var rettet mod dem.

¹³ Desuden læser vi at „når Menneskesønnen kommer i sin herlighed“ skal „alle nationerne ... samles foran ham“. Hele menneskeslægten vil ikke befinde sig i himmelen når denne profeti går i opfyldelse. Det siger sig selv at de der ’går bort til evig afskærelse’ ikke vil befinde sig i himmelen. (Mattæus 25:31-33, 41, 46) Menneskeheden står på jorden, for Jesu øjne, og han retter sin opmærksomhed imod den for at dømme den. På samme måde står den store skare „foran tronen og foran Lammet“ i den betydning at den står for øjnene af Jehova og hans konge, Kristus Jesus, af hvem den får en gunstig dom.

14. (a) Hvem opholder sig ifølge beskrivelsen „rundt om tronen“ og „på [det himmelske] Zions bjerg“? (b) Hvorfor behøver den store skare ikke at være en præsteskare, selv om den tjener Gud „i hans tempel“?

¹⁴ De 24 ældste og den salvede skare på 144.000 befinder sig ifølge beskrivelsen ’rundt om Jehovas trone’ og „på [det himmelske] Zions bjerg“. (Åbenbaringen 4:4; 14:1) Den store skare er ikke en præsteskare og opnår derfor ikke denne ophøjede stilling. Der siges ganske vist senere, i Åbenbaringen 7:15, at den tjener Gud „i hans tempel“, men hermed sigtes ikke til den indre helligdom, det Allerhelligste. Der er tale om Guds åndelige tempels jordiske forgård. Det græske ord naōsʹ, der her gengives med „tempel“, bruges ofte i bred forstand om hele det bygningskompleks der danner ramme om tilbedelsen af Jehova. Det vil i dag sige en åndelig bygning der omfatter både himmelen og jorden. — Jævnfør Mattæus 26:61; 27:5, 39, 40; Markus 15:29, 30; Johannes 2:19-21, fodnoten i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen.

[Ramme på side 124]

Medlemmerne af den store skare

▪ kommer fra alle nationer, stammer, folk og tungemål

▪ står foran Jehovas trone

▪ har vasket deres lange klæder hvide i Lammets blod

▪ tilskriver Jehova og Jesus frelsen

▪ kommer ud af den store trængsel

▪ tjener Jehova dag og nat i hans tempel

▪ er genstand for Jehovas kærlige beskyttelse og omsorg

▪ bliver ledet af Jesus til kilder med livets vand

[Helsides illustration på side 121]