-
Livet — det mål vi i forening jager efterVagttårnet – 1986 | 15. februar
-
-
12. (a) Hvilket forhold består der mellem ’den lille hjord’ og ’de andre får’? (b) Hvilken betydning har ordene i Første Johannesbrev 2:1-6 for hver af disse skarer?
12 Hvordan forholder det sig da med de millioner af andre symbolske får som i løbet af de sidste 50 år er blevet skilt fra denne verdens ’geder’? (Mattæus 25:31-40) De hører ikke til Jesu „lille hjord“ som modtager Riget, men slutter sig som „andre får“ til denne hjord og bliver derved en del af en større hjord der tjener i samhørighed med Faderen og Sønnen. (Lukas 12:32; Johannes 10:16) Apostelen Johannes giver klart udtryk for at Jesus Kristus „er sonoffer for vore synder [det vil sige for ’den lille hjords’ synder], og ikke blot for vore men også for hele verdens“. ’De andre får’ der er blevet indsamlet fra menneskehedens verden, kan altså også glæde sig over en inderlig samhørighed med Gud og Kristus. Det er som Johannes videre siger: „Den der overholder hans ord, i denne er kærligheden til Gud virkelig gjort fuldkommen. På dette kender vi at vi er i samhørighed med ham.“ Både medlemmerne af ’den lille hjord’ som de første og derefter ’de andre får’ er skyldige at vandre sådan som Jesus vandrede. — 1 Johannes 2:1-6.
13. (a) Hvad beder Jesus om i Johannes 17:20, 21? (b) Hvad viser at denne bøn ikke kun gælder Kristi medarvinger?
13 I dag er begge skarer, både den himmelske og den jordiske, således „i samhørighed“ med Faderen og med Sønnen — i fuld overensstemmelse med dem i udførelsen af Guds gerning. Jesus bad om at hans disciple alle måtte være i samhørighed, „ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os“.
-
-
Livet — det mål vi i forening jager efterVagttårnet – 1986 | 15. februar
-
-
15. Hvilken stilling indtager de der har håb om liv på jorden, og hvad vil fremtiden indebære for dem?
15 De der har udsigt til liv på jorden erklæres nu retfærdige som Guds venner, i lighed med Abraham, Rahab og andre der levede før i tiden. I løbet af Kristi tusindårsrige vil de alle efterhånden opnå menneskelig fuldkommenhed, sådan at „skabningen selv [efter den sidste prøve] vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. (Romerne 8:19-21; Jakob 2:21-26)
-