-
Ny bog begejstrer millionerVagttårnet – 1992 | 15. februar
-
-
Mange læsere gav udtryk for at de var kede af det da serien sluttede med 1. juni-nummeret i 1991. Melissa, en 12-årig pige fra Italien, fik tårer i øjnene da hun læste den sidste artikel i Vagttårnet. „Natten før stævnet,“ siger hun, „bad jeg til Jehova om at få en bog om Jesu liv. Da bogen blev præsenteret klappede jeg lige indtil jeg ikke kunne mere.“
-
-
Ny bog begejstrer millionerVagttårnet – 1992 | 15. februar
-
-
Trosstyrkende
„Jeg læste bogen færdig på to uger,“ fortæller en kvinde fra Washington, D.C. „Mens jeg læste begyndte tårerne at løbe. Indimellem stoppede jeg min læsning og bad og græd. Det var som om jeg var sammen med Jesus og led med ham. Selv en uge efter at jeg havde læst bogen kunne jeg mærke tårerne komme når jeg tænkte på det jeg havde læst. Jeg føler mig nu endnu nærmere knyttet til Jehova fordi han har givet sin søn til gavn for os.“
„Jeg er netop blevet færdig med bogen om Jesus,“ skriver en kvinde fra Pittsburgh i Pennsylvanien, USA. „Den var pragtfuld. Jeg havde tårer i øjnene da jeg læste de sidste kapitler. Det var skønt at læse bogen på én gang. Jeg har svært ved at udtrykke i ord hvad jeg synes om den — jeg kan kun sige at jeg holder meget af den.“
De smukke illustrationer i bogen hjælper én til at leve sig ind i beretningerne, som en taknemmelig læser bemærker: „Det er som om jeg kan høre forældrene græde over deres døde barn (kapitel 47), og fornemme hvad Jesus tænkte da kvinden som var plaget af blødninger rørte ved ham og blev helbredt (kapitel 46). Ansigtsudtrykkene er fantastisk naturlige. . . . At læse denne bog er ingen sur pligt, men snarere god underholdning som jeg nyder ved dagens slutning. Den er meget udtryksfuldt skrevet, for den fortæller ikke bare hvad Jesus foretog sig men giver samtidig et indblik i hvad han tænkte og følte.“
Praktisk anvendelig
Mange er begyndt at anvende bogen i deres familiestudium. „Vi har tre små børn,“ skriver et ægtepar fra Silverton i Oregon, USA, „og denne bog er som skræddersyet til vort ’studium’ som vi har hver aften. Det er meget passende at vi omhyggeligt studerer baggrunden for vor kærlige Konge Jesu Kristi liv og virke.“
En teenager fra Japan fortæller: „Min far læser højt for os mens vi slapper af efter aftensmaden. I familien er vi begyndt at læse bogen forfra, men jeg har besluttet at læse et kapitel bagfra i bogen hver aften før jeg falder i søvn. Bogen er bare så fængslende at tiden ofte løber fra mig og klokken pludselig er et om natten.“
Mange er forbløffede over hvor detaljerede beretningerne er. „Jeg har lært så meget jeg ikke vidste før,“ skriver en forkynder. Et brev fra et ægtepar i Californien, USA, lyder: „Min kone og jeg har været i sandheden i over 35 år, og vi må ærlig talt sige at vi ikke før har haft en bog i hænderne der er så spændende som denne.“
Bogen medvirker til at aflive den påstand at Jehovas vidner ikke tror på Jesus. En taknemmelig læser udtrykker sig på denne måde: „Jeg kunne ikke lægge den fra mig — den er det bedste bevis på at Jehovas folk virkelig tror på Jesus og giver ham den ære der tilkommer ham — noget som mange betvivler. Alt hvad vi behøver er at lægge dette svar i deres hånd.“
Bogen vil helt sikkert være et godt redskab i Jehovas vidners forkyndelsesarbejde. En forkynder skriver: „Jeg gav et eksemplar til en kvinde som jeg studerer Bibelen med, og den havde en næsten mirakuløs virkning på hende. Skønt hun har studeret et år, har jeg haft svært ved at få hende med til møderne.“ Men efter at hun havde læst 45 kapitler i den nye bog, „sagde hun at hun gerne ville med til mødet om søndagen fordi tiden var kommet hvor hun måtte tage et standpunkt“.
-