-
5. del — Grækenland — Bibelhistoriens femte verdensrigeVagttårnet – 1988 | 15. april
-
-
I EN alder af kun 20 år arvede den unge Alexander, søn af Filip, tronen i Makedonien. To år senere iværksatte han ifølge sin faders oprindelige plan en gengældelseskrig mod det mægtige Perserrige i øst. Inden Alexander standsede sin aktion havde han erobret hele den dakendte verden.
Dette unge militærgeni fejede gennem Lilleasien, Syrien, Palæstina, Ægypten, Babylonien og hele det medo-persiske rige lige til grænsen af oldtidens Indien! Efter alt at dømme var han oldtidens største hærfører. I dag er han kendt som Alexander den Store.
Grækenland var på overraskende kort tid blevet det femte verdensrige i bibelhistorien — endnu større end nogen af de tidligere verdensriger.
-
-
5. del — Grækenland — Bibelhistoriens femte verdensrigeVagttårnet – 1988 | 15. april
-
-
Profetierne opfyldes
I foråret år 334 f.v.t. gik Alexander ind i Asien ved Dardanellerne (oldtidens Hellespont) med omkring 30.000 fodfolk og 5000 kavalerister. Med en hastighed som var det en leopard med fire vinger på ryggen eller som en gedebuk der under sin fremfærd ikke syntes at røre jorden, fejede han igennem det persiske riges besiddelser — et område der var 50 gange større end hans eget rige! Kom han til at ’udøve stort herredømme og gøre som han ville’? Vi lader historien svare.
Ved floden Granikos i det nordvestlige hjørne af Lilleasien (i dag Tyrkiet) vandt Alexander sin første sejr over perserne. Den vinter erobrede han hele det vestlige Lilleasien. Ved Issos i det sydøstlige hjørne af Lilleasien vandt han det følgende efterår en fuldstændig sejr over en persisk hærstyrke der anslås at have talt en halv million mand. Den store konge Darius III af Persien flygtede og efterlod sin familie i Alexanders hænder.
I stedet for at forfølge de flygtende persere, marcherede Alexander mod syd langs Middelhavskysten, hvor han erobrede de støttepunkter der blev benyttet af den mægtige persiske flåde. Øbyen Tyrus holdt stand mod Alexander i syv måneder, indtil han tog murbrokkerne fra den gamle fastlandsby som Nebukadnezar havde ødelagt og byggede en dæmning ud til øbyen. Man kan stadig se resterne af denne dæmning, hvilket bekræfter opfyldelsen af Ezekiels profeti om at støvet fra Tyrus ville blive kastet i havet. — Ezekiel 26:4, 12.
Alexander skånede byen Jerusalem, der straks overgav sig, og fortsatte mod syd. Han erobrede Gaza og udvidede sit ’store herredømme og gjorde som han ville’ i Ægypten, hvor man hilste ham som en befrier. I Memfis ofrede han til Apistyren, hvorved han vandt de ægyptiske præsters behag. Han grundlagde også byen Alexandria, der stadig bærer hans navn, og som senere kom til at konkurrere med Athen som lærdomssæde.
På daværende tidspunkt havde Alexander til overmål ført sin faders plan ud i livet, men han var langtfra færdig med sit forehavende. Som en gedebuk i fuld fart vendte han om og gik mod nordøst, gennem Palæstina med retning mod Tigrisfloden. Dér angreb han i 331 f.v.t. perserne ved Gaugamela, ikke langt fra de smuldrende ruiner af den tidligere assyriske hovedstad Nineve. Alexanders 47.000 mand nedkæmpede en reorganiseret persisk hær på 1.000.000 mand. Darius III flygtede og blev senere myrdet af sine egne.
Fyldt af sejrsrus vendte Alexander sig mod syd og indtog de persiske kongers vinterresidens og hovedstad, Babylon. Han besatte desuden hovedstæderne Susa og Persepolis, bemægtigede sig vældige persiske skatte og nedbrændte kong Xerxes’ store palads. Endelig indtog han byen Ekbatana. Derefter underlagde denne ilsomme erobrer sig resten af det persiske rige, så langt mod øst som til Indusfloden, i vore dages Pakistan. Grækenland var ubestrideligt blevet det femte verdensrige i bibelhistorien.
Med Alexanders erobringer spredtes også det græske sprog og den græske kultur i hele dette vidtstrakte område. Og eftersom der blev oprettet græske kolonier i de besatte lande, blev koineʹ-græsk eller fællesgræsk datidens internationale sprog. Det var dette sprog der senere blev benyttet ved nedskrivningen af Bibelens græske skrifter.
-
-
5. del — Grækenland — Bibelhistoriens femte verdensrigeVagttårnet – 1988 | 15. april
-
-
Efter nogen tid blev Alexanders vidtstrakte rige delt mellem fire af hans generaler: (1) General Kassander — Makedonien og Grækenland. (2) General Lysimachos — Lilleasien og det europæiske Thrakien. (3) General Seleukos Nikator — Babylonien, Medien, Syrien, Persien og provinserne østpå til Indusfloden. (4) General Ptolemaios Lagos — Ægypten, Libyen, og Palæstina. Som forudsagt blev Alexanders store rige delt, og fire hellenistiske riger opstod.a
Af disse riger fik det ptolemaiske rige i Ægypten den længste levetid. Det blev først underlagt Rom i år 30 f.v.t., hvorefter Romerriget indtog Grækenlands plads og blev det sjette verdensrige i bibelhistorien.
-