Den græske filosof Platon (der blev født omkring 428 f.v.t.) kunne umuligt vide at hans lære med tiden ville finde vej ind i den frafaldne kristendom. Platons væsentligste bidrag til „kristendommen“ har at gøre med treenighedslæren og læren om sjælens udødelighed.

Angående læren om sjælens udødelighed siges der i „New Catholic Encyclopedia“: „Den kristne forestilling om en åndelig sjæl der er skabt af Gud og indgivet legemet ved undfangelsen så mennesket bliver en levende helhed, er et resultat af en lang udvikling af kristen filosofi. Kun Origenes [død ca. 254 e.v.t.] i østen og Augustin [død 430 e.v.t.] i vesten gjorde sjælen til en åndelig substans og udformede en filosofisk teori om dens natur. . . . [Augustins] lære . . . kan i meget (nogle svagheder indbefattet) føres tilbage til nyplatonismen.“ — Bind XIII, side 452, 454.