De græske stammers oprindelse. Nutidens historikere har forskellige meninger om de græske stammers oprindelse og indvandring. Den fremherskende teori om flere på hinanden følgende indvandringer af nordlige stammer bygger hovedsagelig på græske myter og arkæologiske følgeslutninger. Grækenlands egentlige historie går i virkeligheden kun tilbage til omkring det 8. århundrede f.v.t. (den første olympiade fandt sted i 776 f.v.t.), og først fra det 5. århundrede f.v.t. er det muligt at fastlægge en sammenhængende historie. Dette var mange hundrede år efter Vandfloden og således lang tid efter slægternes spredning som følge af sprogforvirringen ved Babel. (1Mo 11:1-9) I løbet af disse mange århundreder er Javan og hans sønners oprindelige slægt muligvis blevet blandet med andre slægter, men hvad tiden før det 1. årtusind f.v.t. angår, kan der kun være tale om teorier af tvivlsom værdi.

De vigtigste græske stammer. Blandt de vigtigste stammer i Grækenland var achaierne i Thessalien, det centrale Peloponnes og Boiotien; aiolerne i den østlige del af Midtgrækenland og den nordvestlige del af Lilleasien, der kaldes Aiolien, og på de nærliggende øer; dorerne på den østlige del af Peloponnes, de sydlige øer i Ægæerhavet og i den sydvestlige del af Lilleasien; samt jonerne i Attika, på øen Euboia og øerne midt i Ægæerhavet og på Lilleasiens vestkyst. Forbindelsen mellem stammerne indbyrdes og med makedonierne i den tidlige tid er imidlertid usikker.

Disse navne kommer af ordet Graikoiʹ, der oprindelig blot betegnede en enkelt stamme i det nordvestlige Grækenland. Romerne anvendte ordet (lat.: Graeci) om hele Grækenlands befolkning, og til sidst brugte Aristoteles det i samme betydning i sine skrifter.

Et andet tidligt navn, jonere, optræder fra det 8. århundrede f.v.t. i assyriske kileskriftdokumenter såvel som i persiske og ægyptiske tekster. Dette navn kommer af Javan (hebr.: Jawanʹ), navnet på en af Noas søn Jafets sønner. Javan var den jafetiske forfader til den oprindelige befolkning i Grækenland med omliggende øer og øjensynlig også til den oprindelige befolkning på Cypern, i dele af Syditalien, på Sicilien og i dele af Spanien. — 1Mo 10:1, 2, 4, 5; 1Kr 1:4, 5, 7; se ELISJA; JAVAN; KITTIM.

Mens „jonisk“ nu geografisk betegner den del af Middelhavet der ligger mellem Syditalien og Grækenland og øerne langs Grækenlands vestkyst, havde ordet tidligere en bredere betydning der mere svarer til brugen af ordet „Javan“ i De Hebraiske Skrifter. Profeten Esajas talte i det 8. århundrede f.v.t. om en tid da de judæere der var vendt hjem fra fangenskabet, skulle sendes til fjerne nationer, deriblandt „Tubal og Javan, de fjerne øer“. — Es 66:19.

I De Kristne Græske Skrifter kaldes landet Hellasʹ („Grækenland“, Apg 20:2) og folket Helʹlēnes. Grækerne havde selv anvendt disse navne i århundreder og gør det den dag i dag. „Hellas“ kan muligvis sættes i forbindelse med „Elisja“, en af Javans sønner. (1Mo 10:4)