Et blik på Grækenland

Nogle af de tidligste indbyggere i Grækenland kaldtes jonere. Man mener at dette navn kommer fra deres forfader Javan, der var en søn af Jafet og altså sønnesøn af Noa. (1 Mosebog 10:1, 2) I De Kristne Græske Skrifter kaldes Grækenland for Hellasʹ. Forvitrede klipper gennemskærer dette skovklædte og bjergrige land. Grækerne blev tidligt dygtige søfarere.

De gamle grækere havde mange guder, der blev skildret som værende i menneskeskikkelse og af stor skønhed. Disse guder både spiste, drak og sov, og selv om de forførte og voldtog og kunne være bedrageriske og forbryderiske, anså man dem for hellige og udødelige. Disse gudemyter kan faktisk være forvanskede mindelser om tiden før Vandfloden, da oprørske engle kom til jorden og tog sig kvinder, frembragte det mægtige afkom der kaldtes nefilim, og fyldte jorden med vold. — 1 Mosebog 6:1-8, 13.

I det fjerde århundrede f.v.t. forenede Filip af Makedonien, Alexander den Stores fader, de selvstændige græske bystater under makedonisk overherredømme. I det andet århundrede f.v.t. blev Grækenland en romersk provins, og den græske kultur bredte sig til Rom.

Den vidtstrakte brug af koinēʹ-græsk bidrog til den hurtige udbredelse af den gode nyhed om Riget i Middelhavslandene.

Apostelen Paulus besøgte Makedonien og Grækenland på sin anden og tredje missionsrejse og oprettede kristne menigheder i Filippi, Thessalonika, Korinth og Berøa. Silas, Timoteus, Titus og andre af det første århundredes kristne underviste også her. I dag er der over 320 menigheder af Jehovas Vidner i Grækenland og mere end 23.000 forkyndere af Guds rige.