Hvordan nåede den gode nyhed ud i disse fjerne egne? Nogle af de brødre som blev straffet med forvisning på grund af deres utrættelige forkyndelse fik lov til selv at vælge stedet for deres forvisning. Broder Kouzounis fra Kavala blev i 1938 forvist til Chalkidiki-præfekturet. Efter at have bedt om Jehovas ledelse valgte han landsbyen Nea Simantra. Når folk der i landsbyen spurgte hvorfor han var blevet forvist svarede han at det var fordi han var kristen. Dette tankevækkende svar gav anledning til mange samtaler — og han gjorde god brug af Bibelen. Med tiden blev der dannet en menighed i Nea Simantra. Derfra blev den gode nyhed udbredt til Galátista, hvor der blev dannet en anden menighed. I Nea Moudania blev en gruppe kvinder troende — søster Mastoraki, søster Stampouli og søster Nteniki. De underviste andre i Floyita med det resultat at der også blev dannet en menighed dér. Sandheden kom derefter til Kassándra.

Det var en udfordring at virke i landdistrikterne. Når forkynderne uddelte traktaten Gejstligheden anklages blev de somme tider varetægtsfængslet og senere ført for retten. Men forfølgelsen styrkede deres tro og deres nidkærhed for Riget. Resultatet var at menigheden i Kalamaki fra 1930 og fremefter bestandig voksede i antal.