Ind og ud ad fængselsporte

En anden ordets tjener blandt Jehovas Vidner fik en lignende behandling fordi han også var militærnægter. Den 11. september 1991 søgte Anastasios Georgiadis fritagelse for militærtjeneste. Seks dage efter fik han afslag fra udskrivningskontoret. Også i dette tilfælde skete det med henvisning til at den græsk-ortodokse kirkes Hellige Synode ikke anser Jehovas Vidner for et kendt trossamfund, trods Den Administrative Højesterets utvetydige afgørelse i sagerne mod broder Tsirlis og broder Kouloumbas.

I det skriftlige svar fra Det Nationale Forsvarshovedkvarter hed det: „Administrationen skal meddele afslag på [Georgiadis’] ansøgning med begrundelse i et ekspertudsagn fremsat af Den Græske Kirkes Hellige Synode, der ikke anser Jehovas Vidner for et kendt trossamfund.“ — Kursiveret af os.

Broder Georgiadis stillede ved træningslejren i Nafplio den 20. januar og blev omgående indsat i straffecellen. Senere blev han overført til militærfængselet i Avlona.

Den 16. marts 1992 frikendte Athens Militærdomstol broder Georgiadis. Det var første gang en græsk militærdomstol anerkendte at Jehovas Vidner udgør et kendt trossamfund. Direktøren for militærfængselet i Avlona løslod ham straks, men befalede ham at melde sig til tjeneste ved udskrivningskontoret i Nafplio den 4. april. Her nægtede broder Georgiadis endnu en gang at gøre militærtjeneste. Han blev igen anklaget for lydighedsnægtelse og for anden gang fængslet og retsforfulgt.

Den 8. maj 1992 frikendte Athens militærdomstol ham på de nye anklagepunkter, men afgjorde at han ikke havde krav på erstatning for fængslingen. Broder Georgiadis blev med det samme løsladt fra militærfængselet i Avlona, men fik en tredje indkaldelse til tjeneste i Nafplio den 22. maj 1992! Atter nægtede han, og for tredje gang blev han fængslet under anklage for lydighedsnægtelse.

Den 7. juli 1992 omstødte Den Administrative Højesteret militærmyndighedernes afgørelse af september 1991, under henvisning til at Jehovas Vidner er et kendt trossamfund. Den 27. juli 1992 blev broder Georgiadis endeligt løsladt fra Thessalonikis militærfængsel. Den 10. september 1992 lod Militærdomstolen i Thessaloniki sagen mod ham falde, men afgjorde at han ikke havde krav på erstatning, igen med den begrundelse at fængslingen var selvforskyldt ved grov forsømmelighed.

Markante efterdønninger

I en kommentar til Georgiadis-sagen erklærede EU-Parlamentet: „Den foreliggende sag er et tilfælde af diskrimination mod Jehovas vidner som er ordets tjenere, hvad angår lighed for loven og ret til ligeværdig behandling.“

Amnesty International udtalte i februar 1992 at organisationen mente at Anastasios Georgiadis var blevet fængslet ene og alene på grund af militærmyndighedernes diskriminerende behandling af ordets tjenere blandt Jehovas Vidner, og opfordrede til at han som samvittighedsfange omgående og betingelsesløst blev løsladt.

Selv den militære anklager ved en af sagerne mod broder Georgiadis følte anledning til at sige: „Et samfunds kulturelle udviklingsstade kan aflæses i den måde borgerne behandles på i bestemte situationer. Hvis vi grækere ønsker at vort kulturelle stade skal ligge på europæisk niveau, hvis vi ønsker at gøre fremskridt, så må vi rette os efter internationale regler og aflægge al fordom. Et område hvor dette er overordentlig iøjnefaldende, er respekten for borgernes individuelle rettigheder. Faktiske hændelser og myndighedernes taktik viser imidlertid tydeligt hvilken fordom og religiøs intolerance der hersker mod trossamfund i mindretal. Den foreliggende sag er uhyrlig.“

EU-parlamentsmedlem Ian White fra Bristol i England skrev: „Tanken om at Jehovas Vidner ikke skulle være ’et kendt trossamfund’, ville få mange her i amtet til at trække på smilebåndet. Ganske vist er de relativt få, men de er særdeles velkendte i dette land, og de går ofte fra dør til dør.“ Med over 26.000 aktive forkyndere i Grækenland kan Jehovas Vidner næppe kaldes ’et ukendt trossamfund’.

En gruppe på ti medlemmer af EU-Parlamentet gav skriftligt udtryk for deres harme over Georgiadis-sagen og tilkendegav deres stærke overraskelse over, og dybe beklagelse af, sådanne krænkelser af menneskerettighederne i Grækenland.

Appel til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Efter frifindelsen og løsladelsen følte alle tre ofre for denne religiøse diskrimination sig etisk forpligtede til at indbringe deres sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De begrundede deres appel med at de var blevet uretmæssigt fængslet (hvilket i sig selv var uretfærdigt), havde været udsat for mental og fysisk tortur og havde døjet en betragtelig moralsk og social tort ved gentagne gange at blive berøvet deres frihed i så langt et tidsrum. Af disse grunde søgte de en rimelig erstatning.

Den Europæiske Menneskerettighedskommission konkluderede enstemmigt at broder Tsirlis’ og broder Kouloumbas’ ret til frihed og personlig sikkerhed var blevet tilsidesat, at de var blevet ulovligt fængslet, og at de ikke havde fået en uvildig rettergang. Kommissionen nåede til en lignende afgørelse i broder Georgiadis’ sag.

Der rådes bod på uretfærdigheden

Sagen var berammet til den 21. januar 1997. Der var mange tilhørere i retslokalet, deriblandt studenter fra det lokale universitet, journalister og en del Jehovas vidner fra Grækenland, Tyskland, Belgien og Frankrig.

De tre Jehovas vidners advokat, Panos Bitsaxis, talte om „de græske myndigheders ufravigeligt stædige og forstokkede vægring mod at anerkende en bestemt religiøs mindretalsgruppes eksistens“, nemlig Jehovas Vidners. Han udtalte sig kritisk om de græske myndigheders vane med at hente deres holdning til Jehovas Vidner fra disses hovedmodstander, den græsk-ortodokse kirke. Han fortsatte: „Hvor langt skal dette have lov at udarte? . . . Og hvor længe?“ Han nævnte også at man „forholdt et bestemt trossamfund anerkendelse, hvilket forekommer absurd i lyset af at man derved direkte, åbenlyst og fornuftstridigt trodser i snesevis af afgørelser fra Den Administrative Højesteret“.

Den græske stats sagfører bekræftede de græske myndigheders forudindtagede holdning ved at fremsætte følgende påstand: „Man må ikke glemme at den ortodokse kirke gennem flere hundrede år har haft praktisk taget hele den græske befolkning som medlemmer. En naturlig følge heraf er at denne kirkes organisation, dens gejstliges status og deres rolle i kirken er veldefineret. Trossamfundet Jehovas Vidners gejstliges status er mindre veldefineret.“ Det kan man kalde en indrømmelse af at religiøse mindretal bliver behandlet fordomsfuldt i Grækenland.

Trosfriheden stadfæstet

Dommen faldt den 29. maj. Retsformanden, Rolv Ryssdal, bekendtgjorde at rettens ni dommere enstemmigt havde afgjort at Grækenland havde krænket artikel 5 og 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Domstolen tilkendte også sagsøgerne godt 480.000 kroner i skadeserstatning og til dækning af sagsomkostninger. Det vigtigste er at dommen indeholdt mange bemærkelsesværdige argumenter til støtte for trosfriheden.

I præmisserne hed det at „militærmyndighederne med overlæg havde tilsidesat“ den kendsgerning at Jehovas Vidner i Grækenland har Den Administrative Højesterets dom for at de udgør „et kendt trossamfund“. Videre hed det: „De relevante myndigheders stadige vægring mod at anerkende Jehovas Vidner som ’et kendt trossamfund’ og den deraf følgende tilsidesættelse af sagsøgernes frihedsrettigheder var diskriminerende sammenholdt med vilkårene for at ordets tjenere i den græsk-ortodokse kirke bliver fritaget.“

Sagen fik stor presseomtale i de græske medier. Avisen Athens News skrev: ’Europadomstolen revser Grækenland i sag om Jehovas Vidner.’ Dommen i sagen Tsirlis, Kouloumbas og Georgiadis mod Grækenland giver forhåbning om at den græske stat vil justere sin lovgivning efter Europadomstolens dom, sådan at Jehovas vidner i Grækenland kan nyde trosfrihed uden indblanding fra myndighederne, militæret eller kirken. Det kan nævnes at denne dom er endnu en i rækken af sager om trosfrihed ved Europadomstolen som går det græske retsvæsen imod.a

Jehovas vidner påskønner deres frihed og forsøger at anvende den til at tjene Gud og gavne deres medmennesker. Det var ikke for materiel vindings skyld at de tre ordets tjenere fra Jehovas Vidner førte deres sag helt op til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men udelukkende af moralske og etiske grunde. Som følge heraf har alle tre besluttet at erstatningssummen ubeskåret skal gå til fremme af Jehovas Vidners undervisningsarbejde.

Anastasios og Koula Georgiadis