Med den øgede teokratiske aktivitet blev det nødvendigt at bygge et nyt afdelingskontor. Stedet som blev valgt lå i centrum af Athen, på Kartali-gaden. Byggeriet begyndte i 1953. I oktober 1954 stod en treetages bygning parat til at huse betelfamilien, fabrikken og kontorerne. Det år blev der nået et nyt højdepunkt på 4931 forkyndere.

Velsignelser trods angreb

Da Selskabets film Den Nye Verdens Samfund i Virksomhed i 1955 blev vist i Athen, blev 80 brødre og søstre arresteret. Film og fremviser blev konfiskeret. Ni brødre blev anklaget for at hverve proselytter. For at se hvilken slags film der var tale om, viste myndighederne den for 200 gæster, deriblandt præster, professorer og politifolk. Filmen gjorde et stort indtryk, og en række aviser kommenterede sagen. Film og udstyr blev leveret tilbage til brødrene efter en dom i deres favør.

Den græsk-ortodokse kirke erklærede 1959 for et „antikættersk“ år. Målet var, ifølge en athensk avis, at „udrydde Jehovas vidner“. Guds folk blev ikke udryddet, men tværtimod rigt velsignet det år.

I maj kom broder Knorr på besøg og talte til 1915 i et teater og på betelhjemmet i Athen. En uge senere besøgte broder Henschel Thessaloniki og talte til 1250 i Olympion, byens største biograf. Rundt om i landet blev der holdt mindre stævner. I Makedonien, i nærheden af oldtidens Filippi, blev 27 brødre og søstre døbt i den flod på hvis bred Paulus engang forkyndte for nogle som var kommet for at bede. — Apostelgerninger 16:12-15.

Til et éndagsstævne den 30. juli 1963 lejede Selskabet „Panathinaikos“-stadionet i Athen. Politiet havde givet tilladelse, tusinder af gæster fra fremmede lande var blevet inviteret og der var blevet reserveret hotelværelser. Men pludselig faldt regeringen! Under pres fra den ortodokse kirke aflyste den nye regering stævnet.

Det var imidlertid et plaster på såret at Selskabet i 1965 bekendtgjorde at der ville blive holdt et femdages stævne på græsk i Wien i Østrig. Glæden blandt de 1250 brødre og søstre som foretog rejsen kendte ingen grænser. Der blev til rejsen chartret et tog med tolv passagervogne, som blev forvandlet til en „rullende rigssal“.

I midten af 1966 blev en ung forkynder ved navn Christos Kazanis dømt til døden på grund af sin kristne neutralitet. Sagen fik stor presseomtale og der blev aflagt et vældigt vidnesbyrd i og uden for Grækenland. De større athenske aviser kommenterede hver dag indgående dommen og Jehovas Vidners troslære. Til sidst blev dommen nedsat til fire og et halvt års fængsel. Ærkebiskop Chrisostomos blev udsat for skarp kritik i sagen eftersom han gav det indtryk at han billigede at man henrettede en ung mand som nægtede at bære skydevåben.

Politisk systemskifte

Natten til den 21. april 1967 tog militæret pludselig magten i Grækenland. De artikler i forfatningen som beskyttede forsamlingsfriheden og ytringsfriheden blev sat ud af kraft. Man måtte holde op med at trykke Vagttårnet. Det blev ved lov forbudt at forsamles i grupper på mere end fem personer. Forkyndelsesarbejdet måtte udføres med forsigtighed. Som sædvanlig udnyttede det ortodokse præsteskab den forhåndenværende situation til at skabe vanskeligheder for brødrene.

Arbejdet fortsatte under jorden. Brødrene måtte mødes øde steder i skovene. Da F. W. Franz, som senere blev Selskabets fjerde præsident, i 1969 besøgte Grækenland, talte han til mere end et tusind brødre i en skov nær Thessaloniki.

Hadet til Jehovas vidner brød især ud i lys lue under en retssag i 1974. Et ægtepar ved navn Polykandritis, hvis barn døde kort efter fødselen, blev nægtet tilladelse til at begrave barnet. Hvorfor? Ifølge aviserne var forældrene Jehovas vidner, og var blevet gift som sådanne i 1954. Men under den foregående regering udstedte indenrigsministeriet et dekret der ugyldiggjorde alle vielser foretaget af Jehovas Vidner, og dette havde den græsk-ortodokse kirkes støtte. De lokale myndigheder insisterede på at forældrene skulle lade deres barn registrere som født „uden for ægteskab“ før det kunne blive begravet. Det nægtede faderen. Han ønskede ikke at lyve, at kaste skam over familiens navn eller gå imod sin samvittighed. Debatten fortsatte, og barnets lig lå nedkølet i fire dage. Den græske offentlighed fordømte denne hykleriske forfølgelse. To Vima, en athensk avis, betegnede situationen som „middelalderen i hele dens gru“.

Trods det hårde militærregime var der fortsat fremgang i forkyndelsen. Antallet af forkyndere voksede fra 10.940 i 1967 til 17.073 i 1974. Bibelstudietallet og mødedeltagelsen steg også i denne vanskelige tid.

Byggeprojekter til en organisation i vækst

Jehovas Vidner har mange mødesale i Grækenland, men de har indtil for nylig ikke haft lov til at kalde dem for rigssale. Mange blev derfor blot kaldt „forelæsningssale“. Til dato er der kun 25 mødesale i Grækenland som bærer navnet „Jehovas Vidners rigssal“. Alene i Athen findes der imidlertid 117 menigheder med omkring 9500 forkyndere!

I 25 år havde afdelingskontoret ligget i Kartali-gaden i Athen. I den tid var antallet af forkyndere steget fra under 5000 til mere end 18.000. Der var tydeligvis behov for mere plads. I 1962 havde man købt et grundstykke på en hektar i Marousi, en forstad til Athen. Det var et ideelt sted at bygge et nyt betelkompleks, med 27 værelser, en fabrik, kontorer og andre faciliteter. Indvielsen fandt sted den 16. juli 1979, og Lyman Swingle repræsenterede Det Styrende Råd ved den lejlighed.